Fundet af politihund: Stædig vælger med rollator faldt 15 meter ned ad skrænt

En 64-årig kvinde ville bestemt ikke lade sit gangbesvær komme i vejen for sin borgerpligt til søndagens EP-valg.

Derfor fattede hun sin rollator og begav sig mod valgstedet fra sit hjem i Hadsten nordvest for Aarhus.

LÆS OGSÅ: Dansk video: Betjente lader børn bruge politibil som vandrutsjebane

Men kvinde og rollator nåede aldrig frem. Hun mistede balancen og rullede omkring 15 meter ned ad en skrænt, og ind i en kornmark.

Her lå hun i et helt døgn, før hun blev fundet af politihunden Fero fra Østjyllands Politi.

- Det er en lykkelig udgang, siger Peter Hunniche, der er politikommisær ved Østjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politihund snusede sig frem til syv iPad-tyve

Først et døgn senere, mandag formiddag, blev det opdaget, at den 64-årige kvinde var forsvundet. Det var en hjemmehjælper, der ikke traf hende på adressen, som tilkaldte politiet. De sendte flere patruljebiler og hundepatruljer til kvindens lokalområde, og inden længe blev hun opsporet af politihunden Fero, 15 meter nede ad en skrænt.

Kvindens tilstand er nogenlunde, men ifølge politiet var hun mærket efter de mange timer udenfor. Hun har muligvis et brud på den ene arm, og mulige rygskader, som formentlig er kommet ved faldet ned ad skrænten. 

 

Dagens Gossip