Halvdelen af efterkommere fra dette land har fået en frihedsstraf

Skrevet af Jakob A. Overgaard

27/11/2020
Ikke-vestlige efterkommere er hårdt repræsenteret i retssystemet. Foto: Shutterstock
Ikke-vestlige efterkommere er hårdt repræsenteret i retssystemet. Foto: Shutterstock
Det har tidligere været flittigt diskuteret, hvorvidt efterkommere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret på forskellige kriminelle parametre. I dag har Unitos offentliggjort tal, der viser at nogle efterkommere er særligt uheldigt repræsenteret i statistikkerne.

Mest læste i dag

Det drejer sig særligt om 30-34 årige mandlige efterkommere fra Libanon, hvor 48% af alle efterkommere har en frihedsstraf. I alt er 121 ud af 250 efterkommere dømt til betinget eller ubetinget frihedsstraf.

Lige efter efterkommere fra Libanon kommer efterkommere fra Marokko, der også nærmer sig 50%. I alt 45% af alle efterkommere fra Marokko er dømt med en frihedstraf. Her er det 113 ud af 250 marokkanere, der har været gennem det danske retssystem og endt med en frihedsstraf.

Tyrkiet og Pakistan på efterfølgende pladser

Efter Marokko kommer efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan. Her er det henholdsvis 29 og 28 procent af alle efterkommere, der ender med en frihedsstraf. Dette skal sammenlignes med 12% blandt etniske danskere. Oversigten gælder således kun mænd i alderen 30-34 år.

Det er Unitos, der har udarbejdet tallene, der tager udgangspunkt i data fra Justitsministeriet og DST.

Se mere hos Unitos her.

Yngre mænd følger med

Når der behandles data for de 20-årige, så er der en klart højere tendens til frihedstraffe blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund end blandt etnisk danskere. Ikke-vestlige indvandrere er repræsenteret tre gange højere i frihedsstraffe end etniske danskere. I alt har 6% af de etniske danske mænd fra 1997 fået en frihedsstraf, mens det gælder 19% af ikke-vestlige indvandrere.

For ikke-vestlige efterkommere er tallet endnu slemmere. Her er det 20% af alle ikke-vestlige efterkommere, der i en alder på 20 har fået en frihedsstraf. I hvert fald, hvis man skal tro de tal, som Unitos har gravet frem.

Du kan læse mere om undersøgelsen hos Unitos her.