Influenza-alarm: Tusindvis af danskere smittet og flere ældre døde

Skrevet af Kristine Bugbee

15/03/2018
Har du også været ramt?
Har du også været ramt?
Et rekord højt antal danskere har været indlagt med influenza i løbet af vinteren, og flere er døde.

Dagens topnyheder

En voldsomt udbrud af influenza har plaget Danmark i løbet af vinteren og har kostet flere liv. Det skriver BT.

I alt er 246 personer afgået ved døden inden for 30 dage efter at være blevet smittet med influenza, viser tal fra Statens Serum Institut. Det kan ikke påvises, at virussen i sig selv har været årsagen til dødsfaldene.

Samlet set har 4.758 danskere været indlagt på hospitalet på grund af den hæslige virus, der fremkalder symptomer som ømhed i kroppen, feber, hovedpine, snotnæse og ondt i halsen. 

Antallet er det højeste siden vinteren 2010-2011, og ifølge Statens Serum Institut kan tallet reelt være højere på grund af forsinkelse på registreringen af indlagte patienter. 

Selvom influenzaens hærgen ser ud til at have toppet for tre uger siden, så er der stadig mange tusinde danskere, der blev smittet hver uge, skriver BT.

Det er især danskere over 65 år og børn under fire år, som bliver ramt.  

Ifølge Statens Serum Institut kan en årsag til det store antal smittede denne vinter være, at der ikke er dækning for influenza B i influenzavaccinen, som især er den type, der har plaget danskerne den seneste tid.

Læs også

Vorter - Fjern vorter med dette enkle, billige og ganske smertefrie trick. Glemt alt om at få dem frosset eller skåret væk med dette gamle husråd.

Blærebetændelse rammer hvert år tusindvis af danskere og ses hyppigst hos kvinder. Tilstanden er dog sjældent alvorlig. Se her hvordan blærebetændelse smitter og hvordan, man behandler det.