Kæmpe drama ved supermarked: Seks personer anholdt

Emil Martesen

81 uger siden

|

22/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sagen om et kæmpe drama ved et supermarked lakker for alvor mod enden efter at seks personer nu er blevet anholdt.

Dagens topnyheder

Københavns politi har haft travlt i dag, da de har anholdt seks, som sigtes for drabsforsøg i kølvandet på et kæmpe drama, der fandt sted den 27. januar på Nørrebro. 

Sådan lyder meldingen fra Københavns Politi i en pressemeddelelse

De løfter sløret for, at man i dag i en koordineret aktion fik seks unge mænd anholdt og sigtet for et drabsforsøg, der fandt sted i et supermarked på Nørrebrogade den 27. januar.

Ved overfaldet blev en 22-årig mand nemlig stukket med kniv og var efterfølgende i livsfare. 

En af de anholdte sigtes desuden for et andet drabsforsøg, da et vidne til overfaldet også blev stukket, også han var i livsfare.

Dagens anholdelser er sket som led i efterforskningen af de knivstikkerier, som politiet mener er en del af et opgør mellem to grupperinger fra henholdsvis Nørrebro og Nordvest. 

Og de anholdte skulle eftersigende være mellem 16 og 20 år, hvor fire af dem i forvejen sad varetægtsfængslet for andre sager. 

Vicepolitiinspektør fra Københavns Politi, Knud Hvass, lægger heller ikke skjul på, at det er en meget grov sag: 

“Det er en meget grov sag, og det tyder på, at gerningsmændene er gået målrettet efter den 22-årige. Samtidig blev en helt tilfældig borger også alvorligt såret, og det siger noget om, hvor voldsparate de her gerningsmænd har været”. 

Og da de anholdte har tilknytning til bandemiljøet, er de også sigtet efter straffelovens paragraf 81 a, den såkaldte bandeparagraf, der kan udløse dobbeltstraf. 

De vil senere blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.