Kæmpe haj filmet i dansk farvand

Skrevet af Henrik R

29/08/2019
På boreplatformen Syd Arne måtte de ansatte i den grad slå øjnene op, da de pludselig kunne se en kæmpe haj, der lå og svømmede rundt.

Mest læste i dag

Det er godt nok noget af et sammentræf, at der samme dag, som en prank-side på Facebook slår alarm over få en kæmpe haj i Danmark, rent faktisk kommer en kæmpe haj til Danmark.

B.T skriver, at ansatte på bordeplatformen Syd Arne der ligger i Nordsøen, spottede den store haj i søndag. Det er en såkaldt Brugdehaj, som kan blive helt op til 12 meter lang, mens hajen de så, var otte meter.

Marinbiolog og akvariechef på Øresundsakvariet Jens Peder Jeppesen mener, at det er en helt fantastisk opdagelse, som danskerne på boreplatformen har gjort.

Selvom hajen er mægtig stor, så er den ufarlig for danskere, og derfor har han ingen kvaler med at hoppe i bølgen blå og svømme med hajen, hvis han ser en.

“Det er helt vildt, at den er i et dansk farvand. Ser jeg sådan en i Øresund, så hopper jeg ned og svømmer med den,” fortæller han til B.T.

Der vil komme flere hajer til vores farvand

Brugdehajen har brug for et miljø, hvor vandtemperaturen er omkring de 17 grader. Derfor flytter den sig hele tiden alt efter hvilken tid på året det er. Når de flytter, så plejer det geren at være i store flokke, og derfor kan der være flere Brugdehajer i nærheden af den haj, som danskerne så.

Brudgehajer er dog ikke de eneste hajer, man skal forvente at se i Danmark i fremtiden. Det er nemlig sådan, at hvis temperaturen i havet bliver ved med at stige, så vil der kommer endnu flere hajer til det danske farvand.

“Hvis temperaturen bliver ved med at stige, så vil der komme flere og flere hajer til vores farvand,” fortæller Jens Peder Jeppesen til B.T.

Vil du gerne se videoen med den otte meter store haj, så kan du se den lige her: