Forside Indland Kommune med opråb efter klamt problem: Vi har alle et...

Kommune med opråb efter klamt problem: Vi har alle et ansvar

Bread Rolls, brød, rundstykker
Shutterstock

Kommunen har været nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, eftersom tilbagevendende problem eskalerer.

Fuglefodring kan virke som en uskyldig hyggestund ved søen eller i parken. I Aalborg ser kommunen dog en helt anden side af sagen – og nu kommer der en klar opfordring til borgerne.

Aalborg Kommune advarer mod at smide madrester i naturen, særligt brød til ænder og andre dyr. Ifølge kommunen skaber det ikke kun udfordringer for dyrene, men også for miljøet.

“Brød er hverken sundt for ænderne eller vandmiljøet – og rotterne står på spring,” siger Mikkel Vestergaard Rødvig fra Teknik og Miljø i Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Brødet ender ofte som en let tilgængelig fødekilde – ikke kun for fugle, men også for rotter.

Rotter følger med

Flere fødekilder i bymiljøet giver bedre levevilkår for rotter. Skadedyrene tilpasser sig hurtigt og søger tættere på mennesker, hvor maden er.

Det kan føre til flere rotteproblemer i både boligområder og omkring grønne områder.

“Vi mennesker har stor indflydelse på antallet af rotter. Jo bedre vilkår, vi giver dem, jo flere kommer til – og jo sværere er de at komme af med igen,” siger Mikkel Vestergaard Rødvig fra Teknik og Miljø i Aalborg Kommune.

Kommunen har aktuelt omkring 600 åbne rotteanmeldelser, hvilket ligger over det normale niveau. Situationen får nu myndighederne til at reagere.

Målet er at begrænse adgangen til føde, så bestanden ikke vokser yderligere.

Budskabet fra kommunen er enkelt: Madrester skal ikke smides i naturen, men i skraldespanden – gerne i beholdere til madaffald.

Tiltaget skal reducere antallet af rotter og samtidig forbedre forholdene for både dyr og mennesker i byen.

Ads by MGDK