Kommunen har kommet til at opkræve penge for gratis parkering. Nu skal de uskyldige bilister findes.
Lige nu læser andre
Der er en lille, uventet økonomisk overraskelse på vej til over 200 heldige bilister i Aarhus.
Aarhus Kommune er nemlig kommet i en penibel situation efter en teknisk p-brøler, der resulterede i, at borgerne blev afkrævet betaling på en dag, hvor parkering skulle være gratis.
Nu er kommunen i fuld gang med at efterlyse bilisterne for at returnere de uretmæssigt opkrævede beløb.
Teknisk fejl udløste ulovlig opkrævning
Aarhus Kommune har selv taget bladet fra munden i et opslag på Facebook-siden “Trafik i Aarhus”. Kommunens betalingsautomater har fejlet i systemet på en helligdag og har dermed opkrævet penge fra intetanende bilister.
Hændelsen fandt sted 2. pinsedag, hvor parkering i kommunen normalt er vederlagsfri. En fejl i det kommunale system betød dog, at automaterne snød bilisterne for penge.
Læs også
Kommunen lægger sig fladt ned og erkender fejlen:
“Beklager Aarhus – det her er ikke en alt for sen aprilsnar eller en lidt for tidlig julegave… Men er du en af de 263 bilister, som grundet en teknisk fejl i de kommunale betalingsautomater blev opkrævet penge for din parkering 2. pinsedag, har du nu mulighed for at få beløbet retur,” lyder teksten fra kommunen i Facebook-opslaget.
Kommunen efterlyser 263 heldige bilister
Fejlen berører præcist 263 bilister, og kommunen har derfor oprettet en digital løsning for at gøre processen så nem som muligt. I opslaget linker de til en specifik hjemmeside, hvor de ramte bilister kan trykke sig ind.
Det er altså ikke et spontant udbrud af gavmildhed, men en rettelse af en teknisk brøler, der nu giver de århusianske bilister en ekstra skilling tilbage i budgettet.
Du kan se opslaget her:
