Kunder tordner mod YouSee: I kunne lægge jer fladt ned

Skrevet af Henrik R

07/04/2021
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mange kunde ytrer deres store utilfredshed over YouSee efter i går.

Dagens topnyheder

Når man betaler i dyre domme for at have en tv-pakke med alverdens kanaler med underholdning og sport, så har man også en forventning om, at det virker, når man har brug for det.

Desværre så sker det desværre med jævne mellemrum, at der er nedbrud på de forskellige tjenester, og de kommer pudsigt nok altid på de mest ubelejlige tidspunkter.

Et af disse fandt sted i går aftes, hvor mange tusinde danskere sad klar til at følge kvartfinalerne i Champions League.

Her ventede folk spændt på at se, hvem der ville vinde i opgørene Manchester City - Dortmund samt Real Madrid - Liverpool, men YouSee-kunder fik i stedet en lang næse.

Tager man et kig på YouSees Facebookprofil, så er der ingen tvivl om, at der var nedbrud på deres tjeneste i går. Mange danskere har nemlig grebet til tasterne, hvor de lufter deres utilfredshed til tv-giganten.

Sanne Jensen skriver blandt andet: “Jeg er så piv træt af jeres manglende signaler og dårlige app. I tjener en formue på os kunder, og I leverer absolut den mest dårlige service i mands minde,” lyder det fra Sanne, der fortæller, at det er fjerde aften i træk, at hun har oplevet problemer.

Problemer var der også hos Anders Møller, der med med blokbogstaver skriver: Hvad fanden sker der. Snyder I nu jeres kunder igen, igen. Vi kan ikke se tv på computeren dags dato kl. 22.11,” lyder det fra Anders.

Listen af sure kunder er alenlang hos YouSee. Herunder kan du se et billede fra Thomas, der viser hvilken meddelelse han fik, da han prøvede at logge på i går aftes.