Læserne har god grund til at juble: Populært magasin vender tilbage

Nicolai H

1 uge siden

|

23/04/2025
Indland
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Læsernes massive efterspørgsel har båret frugt. Snart kan de bladre i siderne igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

femina lancerer nu et digitalt plus-univers, så man for første gang kan abonnere på den digitale journalistik. Det sker i et stort sats på at skabe endnu mere kvalitetsjournalistik, hvad enten det handler om ligestilling, livsstil, mode eller mad. 

Samtidigt erkender man, at det var en fejl, da femina sidste år udkom med den sidste udgave på papir. Siden har det nemlig vist sig, at efterspørgslen på det trykte produkt stadig er stærk hos læsere og annoncører. Og derfor kommer femina nu tilbage som et månedsmagasin.  

“Vi vil gerne give de læsere, der foretrækker femina som trykt magasin, muligheden for at være en del af det kvindeunivers, vi har bygget op de seneste år. Vi får stadig henvendelser og reaktioner fra læsere, der savner det på papir, og vi kan se, at vi nu – med lanceringen af vores digitale plus-univers – har så mange stærke historier, at vi kan lave et fremragende magasin,”  siger chefredaktør på femina, Anne Wittorff, i en pressemeddelelse fra Aller Medier. 

For femina er det netop nu, der er brug for et ægte fællesskab om kvalitetsjournalistik, hvor man kan fordybe sig i historierne og vende tilbage til indholdet igen og igen. 

“Vi er begejstrede over, at vi får lov til at starte på en frisk i en medievirkelighed, hvor mange andre går den modsatte vej. Det gør vi selvfølgelig, fordi vi synes, vi har noget helt unikt at tilbyde læserne,”  fortæller Anne Wittorff. 

femina bliver det første danske livsstilsbrand til kvinder, der lancerer et plus-univers. Her kan man få lange, dybdegående interviews, baggrundsartikler og guides, som man kan få adgang til gennem et abonnement. Det gør man i en tro på, at troværdigt kvalitetsindhold er vigtigere nu end nogensinde før. 

”Vi har en meget stærk tro på brandet femina, som vi mener kan favne alt, hvad enten det er digitalt, på print eller en kombination. Vi vil også se på tiltag som flere events, video og podcast indenfor plus-universet. I en verden, der er præget af hurtige kliks og masser af konflikter, er der behov for et medie, der dækker både samfundsdagsordener og livsstilsemner seriøst og nuancerede,” siger mediechef for Aller Livsstil, Emil Norsker. 

På den anden side af sundet lancerede feminas svenske udgave også et digitalt plus-univers i begyndelsen af april. I et medielandskab, hvor annoncemarkedet svinger kraftigt, og amerikanske aktører tager markedsandele, er plus-universet en stærk modvægt til det.  

“Styrkelsen af femina er en del af vores nordiske strategi for brandet. Vi har en rigtig god position, som vi gerne vil styrke og udbygge, og det er en stor glæde, at vi nu kan tilbyde vores læsere og brugere endnu flere muligheder,”  siger EVP for Aller Media Nordic, Mikael Makkonen 

Det første magasin udkommer 8. maj.  

Man kan allerede nu få abonnement på femina plus på femina.dk 

Ads by MGDK