Forside Indland Landstal peger på nye tider: Her er de største prisfald...

Landstal peger på nye tider: Her er de største prisfald på boligmarkedet

Landstal peger på nye tider: Her er de største prisfald på boligmarkedet
Foto: Home A/S

En række nye landstal peger på nye tider på boligmarkedet.

Lige nu læser andre

‘Afvente’ er nøgleordet, når vi tager et dyk ned i månedens boligindeks fra ‘Home’, der løfter sløret for store forskelle i boligaktiviteten og i priserne på tværs af landet. 

Helt konkret viste oktober dog færre købere på fremvisnings hos ejendomsmæglerne. Desuden blev det til færre handler. Derudover var salgspriserne lavere end i september, afslører landstallene fra ejendomsmæglerkæden ‘Home’. 

Foto: Home A/S

Læs også

Herunder er der et kort overblik over prisfaldene. 

  • Lejlighedspriserne tog et dyk på 3,1 procent.

  • Huspriserne faldt 0,5 procent, men det dækker over en meget blandet udvikling på tværs af landet.

  • Sommerhusene blev solgt 1 procent billigere.

Ifølge ejendomsmæglerkæden ‘Home’ er hovedårsagen, at køberne afventer. 

De frygter nemlig en streg i regningen, som følge af de usikre tider i Europa og Danmark: 

”Køberne har ikke mistet interessen for at købe. Godt hver 7. dansker ønsker at købe bolig det næste halve år, kan vi se i vores køberbarometer, men en del har ændret søgestrategi og søger i andre og billigere områder, mens en stor andel har sat søgningen på pause”, siger Henrik Hauthorn Jensen, talsperson og senior kommunikationskonsulent i ‘Home’. 

Det er kun omtrent en tredjedel af køberne, der ikke lader boligsøgningen påvirke af de højere renter og den voldsomme inflation, viser køberbarometeret fra Home og YouGov gennemført ultimo oktober, påpeger ‘Home’ i en pressemeddelelse
 

Hurtig vending kræver tilpasning hos boligkøbere og -sælgere

Den større tilbageholdenhed kan også måles i det aktuelle ’Boligbrief’ for oktober: 

”Vendingen er kommet meget hurtigt, og det tager tid for boligmarkedet at tilpasse sig de nye tider. Der sker mindre, og aktiviteten er dykket, men behovet for rådgivning hos mæglerne er stort – både hos køberne og sælgerne. Det kræver mere at få sælgere og købere til at mødes, men vi ser, at tilpasningen er i gang”, siger Henrik Hauthorn Jensen og peger på, at rådgivning kan åbne for nye vinkler for mulighederne for køb og salg lige nu. 

Home fremhæver, at en del nuværende boligejere har udsigt til store konverteringsgevinster på lånet ved et boligsalg nu, og det kan give mere frihed i prisforhandlingerne med køberne – og mere luft i økonomien efter salget.

Sælgere, der skal købe en anden bolig, kan få en fornuftig byttepris. Køberne er dog presset af højere renter og inflation.

Største prisfald i København

Der er solgt markant færre boliger i oktober, og boligsalget er bremset mest markant i hovedstadsområdet:

”Handlerne sker til andre priser end for bare få månederne siden. Vi ser de største prisfald på lejligheder i Københavns Kommune med 14 procent siden toppen i juli. Priserne er nu på niveau med marts sidste år”, siger Henrik Hauthorn Jensen.

Modsat de tydelige prisfald i Hovedstaden ses der stigende huspriser i Nordjylland, Syddanmark og Sjælland.

 

Læs også

Ads by MGDK