Landstræneren om Christian Eriksen: Alt er ikke godt

Foto: Hannah Mckay/AFP/Ritzau Scanpix

Landstræner Kasper Hjulmand fortalte i dag på et pressemøde, at alt endnu ikke er godt med Christian Eriksen.

I morges meddelte det italienske medie Gazzetta Dello Sport, at Christian Eriksen var blevet opereret torsdag, hvor han havde fået indopereret den IDC-enhed, der skal få hans hjerte til at slå igen, hvis det skulle gå i stå.

Operationen skulle være gået ganske hurtigt, og det italienske medier skrev endvidere, at Christian Eriksen meget vel kan blive udskrevet fra Rigshospitalet i dag.

Læs også

Medie erfarer: Nu er Christian Eriksen blevet opereret

Dette er endnu ikke bekræftet fra DBU, men det var allers forventet, at DBU ville melde noget ud i forbindelse med det pressemøde, der blev afholdt tidligere på dagen.

Her talte Kasper Hjulmand dog om Christian Eriksen, og han fortalte, at selvom det ser fint ud med midtbanestjernen, så er alt altså ikke godt.

“Der har været kontakt med Eriksen på forskellige måder. Det allervigtigste er, at han stadig er her,” lyder det fra Hjulmand, der fortsætter:

“Men alt er ikke godt. Christian skal igennem nogle svære uger. Vi ved ikke, hvad der venter, men vi er der for ham. Han har en ekstra familie her. Det hjælper at se ham smil,” fortæller han på pressemødet.

Foruden landstræner Kasper Hjulmand, var også Mikkel Damsgaard, Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjerg deltagende.

De kunne blandt andet fortælle, at Christian Eriksen havde skrevet i en fælles WhatsApp-gruppe, at landsholdsspillerne havde været virkelig seje under kampen mod Belgien.

DBU meldte efter pressemødet ud, at der ville komme nyt senere på dagen om Christian Eriksen via Twitter. Dette holder vi naturligvis øje med.

Læs også

Alexander og Viktoria hang sammen i 123 dage: Nu er de gået fra hinanden

 

 

 

Dagens Gossip