Forside Indland Lige nu: Forventer ikke genåbning den 4. januar

Lige nu: Forventer ikke genåbning den 4. januar

Lige nu: Forventer ikke genåbning den 4. januar
Foto: Antonio Pisacreta/Zuma/Ritzau Scanpix

Det er desværre ikke utænkeligt, at de nuværende restriktioner vil blive forlænget.

Opdateret med nye informationer i bunden

Netop nu er sundhedsordførerne fra de forskellige folketingspartier samlet til et møde, hvor der bliver diskuteret nytår og restriktioner.

Nytårsaften er nemlig for døren, og mens nogle partier ønsker restriktioner denne aften, så er det især spændende at følge med i hvad der sker angående den midlertidige nedlukning, der gælder til og med den 3. januar.

TV2s politiske analytiker, Hans Redder, fortæller nemlig, at der ikke er nogen der forestille sig, at restriktionerne, der i øjeblikket holder skoler, butikker, fitnesscentre m.m. lukket, sådan bare lige bliver åbnet efter den 3. januar.

“Der er ikke nogen, som forestiller sig, at restriktionerne, som blandt andet gælder fitnesscentre, skoler og butikker, bare bliver ophævet,” lyder det fra Hans Redder til TV2.

Samtidig er der også noget der kunne tyde på, at der vil blive indkaldt til pressemøde senere i dag. Vi er nemlig kun to dage fra nytårsaften og blot fem dage fra datoen, hvor restriktionerne igen udløber.

Indtil videre er der dog ikke blevet indkaldt til noget, men det synes ikke utænkeligt, at det sker, når mødet mellem de politiske sundhedsordførere er afsluttet.

Hos B.T erfares det, at der arbejdes på forlængelse af de nuværende restriktioner.

Kontakttallet er steget

Siden vi skrev denne artikel, er der kommet nye informationer. Magnus Heunicke har netop opdateret på Twitter, at kontakttallet er steget, og nu ligger det på 1.2. kort fortalt betyder det, at 10 personer med corona vil smitte 12 personer.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Derudover er det også meldt ud, at der afholdes et nyt møde klokken 16.00 i dag, hvor der skal diskuteres forlængelse af restriktioner.

 

Ads by MGDK