LIGE NU: Stor redningsaktion i gang

Skrevet af Henrik R

23/07/2020
Dette billede stammer ikke fra redningsaktionen. Foto. Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Dette billede stammer ikke fra redningsaktionen. Foto. Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Et besætningsmedlem er meldt savnet fra et fragtskib fra Bornholm, og derfor leder flere fly og helikoptere nu efter manden.

Mest læste i dag

Fly fra Sverige og Tyskland samt to danske helikoptere er netop nu i færd med en større redningsaktion.

Årsagen er, at et fragtskib ved Bornholm har meldt et besætningsmedlem savnet, og de frygter, at manden er faldet over bord.

Det er Forsvarets Operationscenter, der ifølge B.T har oplyst, at skibet var på vej mod Riga i Letland. Derfor efterforskes der nu i et stort område.

Civile er ligeledes blevet bedt om at holde udkig efter besætningsmedlemmet, der er forsvundet.

Til B.T har forsvarets Operationscenter fortalt, at man i dag opdagede, at der manglede et besætningsmedlem, som sidst var set klokken 21.30 dagen forinden.

"Omkring klokken 10.30 opdager de, at der mangler et besætningsmedlem på skibet, som er sidst set klokken 21.30 onsdag aften," lød meldingen til B.T.