Mette Frederiksen melder ud om restriktioner

Skrevet af Julie Møller

19/01/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I dag har Mette Frederiksen udtalt sig om forlængelse af de nuværende restriktioner.

Dagens topnyheder

I dagens debat i Folketingssalen meldte Mette Frederiksen ud, at det er for tidligt at tale om en genåbning af Danmark. Tværtimod kan det meget vel være, at de nuværende restriktioner bliver forlænget allerede fra i dag af, udtaler hun ifølge TV 2. 

Restriktionerne gælder foreløbigt frem til og med 7. februar 2021. Blandt andet er forsamlingsforbuddet sænket til 5 personer, og påbud om mundbind og visir er fortsat gældende.

Det er den mere smitsomme, britiske virusvariant, cluster B.1.1.7, der lige nu er stigende i Danmark, der er skyld i restriktionerne. 

Dette gælder lige nu

Forsamlingsforbuddet er sænket til 5 personer, ligesom anbefalingerne til private hjem og sociale kontakter også er skærpes til 5 personer.

Afstandsanbefalingen øges ud fra et forsigtighedsprincip fra 1 til mindst 2 meter. Arealkrav i dagligvarebutikker øges ligeledes.

De skærpede tiltag indebærer desuden bl.a., at elever og studerende som udgangspunkt skal have fjern- og digital undervisning, serveringssteder mv. skal holde lukket for indtagelse på serveringsstedet, ligesom indendørslokaler, hvor der udøves bl.a. kultur- og idrætsaktiviteter, skal holdes lukket. Der opfordres ligeledes til fortsat hjemmearbejde. 

Udvalgsvarebutikker, som fx byggemarkeder, boligforretninger m.v. skal fortsat holdes lukkede ligesom indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer. Det gælder også for liberale serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, herunder frisører, massører, tatovører, køreskoler m.v. 

Restauranter må fortsat sælge takeaway. Butikker, der udleverer pakker, må fortsat gerne udlevere forudbestilte og forudbetalte pakker ved e-handel. Der vil i hele perioden fortsat være åbent i dagligvarebutikker/supermarkeder, apoteker og butikker med medicinsk udstyr.

Kilde: Coronasmitte.dk