Muskelhunde-ejere kræver: Hundeloven skal ændres

Ane Sørensen

411 uger siden

|

03/12/2016
Indland
Arkivfoto: Polfoto/Kaare Smith
Arkivfoto: Polfoto/Kaare Smith
Formanden for Dansk Muskelhunde Union vil have hundeloven ændret, så man i stedet stiller krav til ejerne.

Dagens topnyheder

Straf ejeren - ikke hunden.

Sådan lyder budskabet fra Miguel Testrup, som er formand for Dansk Muskelhunde Union og forsøger at få ændret den seks år gamle hundelov.

Det skriver P4 Nordjylland. 

Hundeloven forbyder 13 bestemte hunderacer, men Miguel Testrup mener, at loven bør stille krav til hundejerne i stedet for racerne.

- Jeg mener, at loven bør indeholde ejeransvar i form af licens eller sagkyndighedsbevis, og i forhold til bestemte racer, bør man kræve ren straffeattest, siger Miguel Testrup til P4 Nordjylland.

Lørdag demonstrerer hundeforeninger landet over med krav om, at hundeloven skal ændres. Siden den blev indført tilbage i år 2010, er mere end 1.000 hunde blevet aflivet. 

Senest har retten besluttet, at blandingshundene Frigg og Marley skal aflives, fordi ejeren ikke kan bevise, at de ikke indeholder de forbudte racer. 

Sagen skal nu for Højesteret.