Nedslående besked til 750.000 danskere

Skrevet af Henrik R

18/02/2021
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Omkring 750.000 danskere har modtaget den nedslående besked.

Mest læste i dag

Det er dejligt at have mange penge på bankkontoen - men tilbage i 2019 blev der sat gang i en bevægelse i de danske banker, som gjorde at det pludselig også kunne blive en dyr affære.

Normalt har det ikke kostet penge, at have mange penge i banken - men pludselig kostede det altså dyrt, hvis man havde en solid slat penge stående.

Det startede med, at nogle af landets banker begyndte at indføre såkaldte negative renter - og siden har det spredt sig som en steppebrand.

Ifølge Finans.dk har 750.000 danskere fået besked på, at de skal betale renter for deres indestående i banken. 

Tallene er baseret på en opgørelse lavet af brancheorganisationen Finans Danmark, som repræsenterer bankerne. Her viser det sig at det er omtrent 16 procent af den voksne befolkning, der skal betale de negative renter - hvilket svarer til omtrent 750.000.

Alle vil komme til at punge ud

Typisk skal du betale negative renter hvis du har over 100.000 kroner eller 250.000 kroner stående - det varrierer lidt.

Da fænomenet startede var det kun hvis man havde mere end 750.000 kroner eller 1.5 millioner kroner på kontoen, at man blev ramt af de negative renter. Men med tiden har grænsen taget et stort ryk nedad - så sent som mandag sænkede Jyske Bank grænsen fra 250.000 kroner til "kun" 100.000 kroner.

Tilbage i november var B.T. i kontakt med Susanne Arvad, der ejer Arvad Finanshus. Ifølge hende er tendensen kun stigende og hun mener, at næsten alle danskere med tiden vil opleve at komme til, at betale for negative renter.

Hun mener at vi kommer til at se mange banker, som tager negativ rente fra 0 kroner, hvor de så regulerer den negative rente op. På nuværende tidspunkt er den negative rente på 0.6 procent.