Nu advares danskerne: Oversvømmelser på vej! Politi landet over forbereder sig på det værste

Nils Würtzenfeld

393 uger siden

|

03/01/2017
Indland
Polfoto/Twitter
Polfoto/Twitter
Både tirsdag og onsdag varsler DMI storm over Danmark. Det får nu politi landet over til at tage sine forholdsregler. Især med udsigt til store oversvømmelser.

Dagens topnyheder

Allerede tirsdag formiddag begyndte det at blæse godt op mange steder i landet, samtidig med at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varslede storm og oversvømmelser fra tirsdag eftermiddag og frem til onsdag formiddag. 

Med hensyn til stormen er man mest udsat på den jyske vestkyst, men med den kraftige vind er der også risiko for forhøjet vandstand i de indre danske farvande, og det vil til gengæld ramme mange steder i landet.

Foto: Twitter/DMI

Det frygtes nemlig, at vandstanden i Østersøen kan komme op mellem 140 og 160 centimeter over normal vandstand, hvilket betyde risiko for oversvømmelse – blandt andet ved nord- og østvendte kyster.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politis forbereder man sig derfor på vindstød af stormstyrke og advarer borgere om risiko for forhøjet vandstand i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner, hvor situationen vil være mest kritisk onsdag aften og natten til torsdag.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi tager man også situationen alvorligt og har ligeledes fokus på de østvendte kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvor kommuner som Greve, Solrød, Køge og Stevns vil være mest udsat.

Borgerne i de berørte områder opfordres til at holde sig løbende orienteret om stormens og vandstandenes udvikling – blandt andet via sin kommune eller politikreds’ hjemmeside.