I sommer kom frem, at der skulle indføres en forsøgsordning, der giver 17-årige lov til at køre bil – dog sammen med en erfaren bilist som ledsager, til den unge fylder 18 år.
Nu ligger det så fast, at man fra 1. januar 2017 kan starte på en køreskole, hvis man er mindst 16 år og 9 måneder gammel.
Det fremgår af en ny hjemmeside, som Rådet for Sikker Trafik har lanceret i forbindelsen med de ændrede regler. Siden er blevet til i samarbejde med Transport- og Bygningsministeriet.
Det er cirka seks måneder siden, at et klart flertal i Folketinget vedtog ændringen af færdselsloven, så landets 17-årige nu kan sætte sig bag rattet,
Skulle man som 16-årig gå med kørekorts-drømme, at det dog vigtigt, at man - før man starter på køreskolen som minimum 16 år og 9 måneder – sikrer sig, at begge ens forældre (indehavere af forældremyndigheden) har givet tilladelse til at køre bil som 17-årig. De skal nemlig skrive under på, at de giver lov til en ansøgning om kørekort.
Man kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når man er fyldt 17 år, og når den kommende bilist har bestået både teori- og køreprøve, må man som sagt kun køre bil med en erfaren bilist - fx ens mor og/eller far - som ledsager, indtil bilisten er fyldt 18 år.