Nu er det sæson for fugleedderkoppen i Danmark

Skrevet af Henrik R

30/10/2019
Foto: Wikimedia
Foto: Wikimedia
Ja, der er faktisk fugleedderkopper i Danmark. Tidligere troede man, at den kun holdt til på Bornholm, men i takt med klimaændringerne, har den spredt sig til resten af landet.

Mest læste i dag

Det er nok de færreste danskere der ved, at der faktisk eksisterer fugleedderkopper i Danmark. Gudskelov er de ikke nær så store, som dem vi kender fra de mere eksotiske lande, men til gengæld er navnet nok til at skræmme langt de fleste.

I øjeblikket er det højsæson for den danske fugleedderkop, som før i tiden kun kunne findes på Bornholm. Grundet klimaændringerne har den dog emigreret sig til resten af Danmark, så man skal ikke blive overrasket, hvis man støder på en dansk fugleedderkop i den kommende tid.

DR har talt med naturformidler og forfatter Michael Stoltze der er bosat på Bornholm, og han fortæller, at man ikke skal være bange for fugleedderkoppen, hvis man møder den. Den er nemlig ikke farlig for mennesker.

“Den er ikke farlig for andre end bænkebiddere og fluer,” fortæller naturformidleren.

Den danske fugleedderkop kan blive op til to centimeter lang, og den beskrives som silkeblød med tykke ben. Typisk holder den dog til 20-30 centimeter nede i jorden, og det er årsagen til, at man sjældent ser den.

Hunnen kommer stort set aldrig op til jordens overflade, men det gør hannen til gengæld, og det er særligt fra august og frem til det bliver rigtig koldt, at man kan møde den.

Det skyldes, at hannen skal jagt efter en hun.

Michael Stoltze fortæller, at det er lettest at finde en fugleedderkop i Ravnedal på Nordbornholm, men eftersom den har spredt sig til resten af Danmark, vil det også være muligt at støde på den der.