Nu giver Mikkel Hansen svaret alle har ventet på

Skrevet af Emil Martesen

13/04/2024
Foto: DHF / Ernst Van Norde
Nu giver den danske landsholdsstjerne langt om længe svaret alle har ventet på.

Dagens topnyheder

Det er ingens næse gået forbi, at Mikkel Hansens håndboldkarriere synger på sidste vers.

Håndboldstjernen fortalte forleden på pressemøde, at han gerne vil med til de Olympiske Lege i Paris, som der netop bliver taget hul på, når de varme måneder er over os, men at han så vil lægge håndboldskoene på hylden.

Det der kan spænde ben for det er den skade, som Mikkel Hansen i øjeblikket døjer med.

Mikkel Hansen har nemlig været udenfor kridtstregerne siden starten af marts grundet en lumsk lyskeskade, men optimismen lyser nu om kap med forårssolen:

"Jeg er ikke langt fra. Så meget kan jeg sige", deler han med et håbefuldt smil i en samtale med TV 2, forud for det kommende opgør mod Bjerringbro-Silkeborg.

Mikkel Hansens sidste optræden var mod Fredericia den 3. marts, hvor smerter i lysken tvang ham til en længere pause.

Selv lægger han ikke skjul på, at det har gjort ondt:

"Det har gjort ondt, og det hæmmer selvfølgelig ens spil. Man kan spille en lille smule igennem det, men hvis det går over og bliver kronisk, er det ikke supergodt. Så det har taget lidt tid, men med sådan en skade er det vigtigt at være en lille smule påpasselig og sikre sig, at det ikke går op", siger Mikkel Hansen.

Det er tydeligt, at skaden har taget hårdt på den danske landsholdsveteran, men med en strategisk og velovervejet tilgang til hans genoptræning ser fremtiden lysere ud. For nu ser det ud til, at Aalborgs håndboldhelt snart er tilbage, hvor han hører hjemme – midt i spillets hede.