Nu har Skat fået grønt lys til at tjekke din MobilePay

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Skattestyrelsen har nu fået tilladelse.

Skattestyrelsen kontrollerer igen pengeoverførsler via digital betalingstjeneste, som eksempelvis mobilepay.

For tredje gang har Skattestyrelsen fået Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger om digitale pengeoverførsler via en digital betalingstjeneste. Oplysningerne bruger Skattestyrelsen til at kontrollere, at virksomheders indtægter ikke sendes uden om virksomhedernes bankkonti og dermed ikke beskattes.

Læs også

54-årig lod bevidst sine ben blive 'skåret af' af et tog for 20 millioner kroner

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Skatterådet har netop givet Skattestyrelsen tilladelse til – for tredje gang – at indhente oplysninger om pengeoverførsler via en digital betalingstjeneste. Oplysningerne bruger Skattestyrelsen til at sikre, at sorte penge ikke føres uden om virksomhedernes regnskaber.

"Vi har set eksempler på, at virksomheder sørger for, at en anden modtager pengeoverførsler end virksomheden selv, for at køre deres indtægter uden om regnskabet og dermed også uden at afregne skat og moms. Det er sort økonomi, og det er konkurrenceforvridende over for de virksomheder, der følger reglerne. Og det er derfor, vi har fokus på området," siger Preben Buchholtz, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har tidligere modtaget oplysninger om pengeoverførsler for 2017 og 2019. Den nye tilladelse omfatter oplysninger for hele 2020 og frem til 1. oktober 2021.

"Vi er ikke interesseret i oplysninger om alle danskeres overførsler via digitale betalingstjenester. Og man kommer ikke i vores søgelys, hvis man samler ind til en fællesgave eller deler en restaurantregning med vennerne. Vi har fokus på dem, der får mere end sædvanligt på kontoen, og hvor der er en systematik bag, der tyder på erhvervsmæssig aktivitet," siger Preben Buchholtz.

Tidligere erfaringer bruges til at målrette kontrol

Erfaringen fra gennemgangen af de første oplysninger som Skattestyrelsen har fået, er gode. I alt modtog Skattestyrelsen for 2017 oplysninger om knap 200.000 personer. Heraf udvalgte Skattestyrelsen både en tilfældig gruppe af borgere og en nøje udvalgt gruppe, så Skattestyrelsen dermed kunne få et generelt billede af den erhvervsmæssige brug af tjenesten. I de sager, hvor der er fundet fejl, har Skattestyrelsen i gennemsnit sendt ekstraregninger for 35.000 kr.

"Første gang vi modtager data, har vi brug for at se, hvad vi kan bruge det til, og hvad det indeholder. Derfor laver vi stikprøvekontroller. Der var områder, hvor vi næsten ikke fandt fejl, og så var der andre, hvor vi fandt fejl i 60 pct. af sagerne. Man kan sige, at vi nu bygger videre på erfaringerne fra de første kontroller og dermed er i stand til at målrette vores kontrol til hvor," det giver mest mening, siger Preben Buchholtz.

Skattestyrelsen arbejder stadig med kontrol af data fra 2019.

Skattestyrelsen kan på grund af styrelsens tavshedspligt ikke oplyse hvilken digital betalingstjeneste, Skattestyrelsen har bedt om oplysninger fra.

Læs også

Ondskabsfuld eks kaldte hende ‘en fed bunke affald’ - men hvem griner nu?

 

 

Dagens Gossip