Nu sker det: I dag træder nyt corona-tiltag i kraft

Skrevet af Henrik R

17/09/2020
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Hverdagen kommer igen til at ændre sig for mange danskere, da de nye corona-tiltag træder i kraft i dag.

Mest læste i dag

Normalt er der ikke noget særligt ved den 17. september, men det er der i 2020. Det er nemlig en ‘historisk’ dag i Danmark, da helt nye tiltag træder i kraft for første gang.

Tidligere på ugen blev det meldt ud, at der ville komme nye tiltag i hovedstadsområdet, og de tiltag træder i kraft pr. dags dato.

Det betyder, at du ikke længere kan gå ind på en restaurant, en bar eller en cafe i hovedstadsområdet, hvis du ikke har et mundbind på.

Det er nemlig blevet et krav, at man skal bære mundbind, hvis man står op eller hvis man bevæger sig rundt på de ovennævnte steder. Det er kun, hvis man sidder ned, at man er fritaget fra at bære mundbind.

Den nye bekendtgørelse om mundbind, kan ses på Retsinformation.dk.

Skal lukke tidligt ned

Foruden benyttelsen af mundbind, skal nattelivet også senest lukke klokken 22.00. Det gælder også restauranter og cafeer.

Samtidig bliver forsamlingsforbuddet sænket fra 100 til 50 personer, mens der også opfordres til, at folk i private hjem afslutter deres fester klokken 22.00.

Alt sammen er fortsat tiltag, der er trådt i kraft i dag i hovedstadsområdet.

Hvad angår resten af landet, så er der fortsat ikke lige så stramme krav. Til gengæld kom statsminister Mette Frederiksen med en opfordring til unge over hele landet, at de skulle skrue ned fof festerne.

I løbet af efteråret opfordres danskerne også til, at de skære ned på de sociale aktiviteter, og at de nøjes med at se mellem 5 til 10 mennesker.