Ny film på vej fra dansk komiker: "Endelig!"

Skrevet af Mathias Madsen

22/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Alt hvad han rører ved er blevet til guld.

Dagens topnyheder

Anders 'Anden' Matthesen er en af Danmarks absolut mest succesfulde og populære komikere, som faktisk netop har offentliggjort, at han skal på turne igen. 

Det er dog langt fra kun på stand-up scenen, at han brillerer.

Den kendte komiker har nemlig også medvirket i et ham af film og tv-serier, og så har han endda skrevet, instrueret og medvirket i fire af sine egne film. 

Det tæller blandt andre animationsfilmene 'Terkel i Knibe' - hvor han lagde stemmer til samtlige karakterer - og 'Ternet Ninja 1 & 2' - som begge slog rekord med bedste åbningsweekend i biografen for en dansk film.

Derudover står multitalentet også bag filmen 'Sorte kugler' og julekalenderen 'Jul på Vesterbro', ligesom han har medvirket i et hav af film og tv-serier, som han ikke selv står bag. 

Fælles for alt hvad han selv har lavet er, at det bliver til enorme succeser. 

Af eksempler kan nævnes Ternet Ninja 1 og 2, som begge modtog voldsomt gode anmeldelser, slog rekorder med billetsalget og vandt adskillige priser. 

Terkel i knibe blev desuden den syvende mest sete film i Danmark i 2004 med et billetsalg på mere end 375.000 billetter, og filmen vandt blandt andre 'Årets børne- og familiefilm' til uddelingen af Robertprisen, og nu er komikeren altså klar med et nyt forsøg på et mesterværk. 

På sin facebookprofil har han nemlig afsløret, at der snart kommer nyt fra ham på Netflix.

"Endelig! - Netflix d. 18. maj," har han skrevet i et opslag, hvor man desuden kan se et skærmbillede af filmen 'Toscana' fra Netflix. 

I beskrivelsen af filmen står der: "En dansk kok rejser til Toscana for at sælge sin fars forretning og møder en lokal kvinde, som inspirerer ham til at revurderer sin tilgang til livet [...]."

Hvad filmen mere handler om, må vi desværre vente til d. 18. maj med at finde ud af.