Ny hastelov vedtaget: Nu kan din arbejdsplads kræve dette af dig

Folketinget har vedtaget hastelovforslaget, som sikrer, at arbejdsgivere kan pålægge ansatte at blive testet for COVID-19 og at oplyse arbejdsgiveren om resultatet af testen.

For at begrænse smittespredningen og holde gang i virksomhederne får arbejdsgiverne ekstraordinært mulighed for at pålægge ansatte at blive testet for COVID-19 – fx efter indrejse til Danmark – og få resultatet at se. Det har Folketinget vedtaget den 19. november 2020 efter opbakning fra arbejdsmarkedets parter. 

Det skriver flere medier heriblandt Senest.dk

Læs også

William og Kate i stor sorg: “Vi kommer til at savne ham så meget”

Arbejdsgiverne kan kun stille krav om testning, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med COVID-19, herunder af hensyn til at sikre arbejdsmiljøet, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger på den pågældende virksomhed.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

-  Jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning til dette lovforslag, som også arbejdsmarkedets parter støtter. Vi står i en helt ekstraordinær situation, og det er nødvendigt at give arbejdsgiverne et redskab til at få nedsat risikoen for spredning af corona både blandt danske ansatte og ikke mindst udenlandsk arbejdskraft," lyder det fra ministeren, der fortsætter:

"Men jeg vil gerne understrege, at arbejdsgiverne ikke får carte blanche til at tvinge ansatte til at tage en corona-test. Der skal altid være en saglig begrundelse, og det drejer sig udelukkende om test af COVID 19. Jeg anerkender, at det er vidtgående, og derfor har vi sat en udløbsdato på lovforslaget." fortæller han.

Testen skal så vidt muligt foretages i den ansattes sædvanlige arbejdstid, og hvis det ikke er muligt, vil den ansatte blive økonomisk kompenseret for den tid, der bruges på at blive testet.

Testen skal gennemføres på betryggende vis og i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer for test. Det betyder, at en arbejdsgiver fx ikke kan pålægge den ansatte at blive testet af en kollega, som ikke har forudsætningerne for at udføre testen.

En ansat kan også sige nej til at blive testet på arbejdspladsen af en kollega, og i stedet vælge at lade sig teste uden for arbejdspladsen.

Lovforslaget trådte i kraft fredag og gælder frem til 1. juli 2021, hvor loven ophæves.

Læs også

I disse to kommuner er der ingen der slipper: 115.000 danskere skal testes

 

 

Dagens Gossip