Forside Indland Ny minister på vej til at blive væltet? Har gemt...

Ny minister på vej til at blive væltet? Har gemt afslørende tal

Ny minister på vej til at blive væltet? Har gemt afslørende tal
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Morten Bødskov har et forklaringsproblem.

I går måtte Benny Engelbrecht (S) trække sig tilbage som transportminister.

Det skete, da støttepartiet Enhedslisten erklærede mistillid til Engelbrecht som minister.

Mistilliden kom i kølvandet på tilbageholdelse af vigtige CO2 tal som led i et milliardstort infrastrukturprojekt.

Og da en ulykke sjælendt kommer alene, så kan der snart være endnu en rokade på vej.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er nemlig kommet i unåde.

I flere måneder har skatteministeren været bekendt med resultaterne i en dansk undersøgelse, som viser, at pluginhybridbiler ikke er grønne.

Bødskov (S) blev således i november orienteret om en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der ud fra danske biler viste, at pluginhybridbiler i realiteten ikke lever op til lovgivningens krav om at udlede under 50 gram CO2 per kørt kilometer.

Det skriver Information på baggrund af en aktindsigt og et svar fra Skatteministeriet ifølge TV 2.

Ministeren har ellers flere gange fastholdt, at bilerne er “grønne biler”, og at de derfor er berettigede til en skatterabat på 108.700 kroner per bil, skriver avisen.

Morten Bødskov har ikke oplyst offentligheden om undersøgelsen, på trods af at han og ministeriet kendte til den.

I stedet har han henvist til, at der manglede danske tal for “opladningsmønstre”.

Jeppe Juul, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, siger til Information, at “Skatteministeriet har dækket over de faktiske tal”.

“Og når de faktiske tal så endelig kommer frem, ender man så med at være ligeglad med dem, siger han og henviser til, at afgiftsrabatten stadig gælder.”

Med bilaftalen fra december 2020 fik pluginhybridbilerne en særlig afgiftsrabat.

Herefter er salget eksploderet. Allerede ved årsskiftet var der solgt flere af disse end forventet i hele perioden frem mod 2030, skriver avisen.

I 2021 har staten ifølge Information givet knap 4,2 milliarder kroner i skatterabat på at booste salget af pluginhybridbilerne.

4,2 milliarder er resultatet, hvis den gennemsnitlige afgiftsrabat ganges med antallet af nysolgte pluginhybridbiler i 2021.

Til sit forsvar om at have tilbageholdt oplysninger, siger Morten Bødskov:

“Det er på den baggrund, at Skatteministeriet har besluttet at lave en ny og meget stor undersøgelse, så vi kan få et solidt grundlag for debatten om plug-in-bilernes bidrag til den grønne omstilling.”

Ads by MGDK