Nye fartgrænser har kostet danskere dyrt: Så mange kender stadig ikke de nye regler

Skrevet af Jesper Bengtson

16/03/2023
Foto: Sikker Trafik
Foto: Sikker Trafik
Nye fartgrænser har betydet, at danskerne har skullet punge ud.

Dagens topnyheder

Mandag lavede politiet en yderst vellykket fartkontrol, hvor rigtig mange danskere gik i fælden, da fartgrænsen på flere strækninger i Aalborg kommune sidste efterår blev sat ned.

Det er tilsyneladende noget, som mange stadig ikke er klar over.

Her røg nemlig hele 342 bilister i fælden. Strækningen, hvor de blev taget i at køre for stærkt, er nemlig i efteråret sidste år blevet sat ned fra 60 til 50 kilometer i timen.

Nordjyllands politi havde altså stor succes med at få ramt på de fartsyndere, der endnu ikke havde vænnet sig til de nye fartgrænser på de gældende strækninger i Aalborg kommune.

Af de 342 bilister, der kørte for stærkt, fik 27 bilister et klip i kørekortet, hvilket betyder, at de har kørt minimum 30% for stærkt. Udover klippet skal synderne selvfølgelig også betale en bøde samt et mindre beløb til Offerfonden.

Det lyder det fra Nordjyllands Politi på Twitter.

Fartgrænsen er blevet sat ned med de 10 kilometer i timen på henholdsvis Hasserisvej, Skelagervej, Hobrovej, Over Kæret, Gugvej og Th. Sauers Vej.

At overholde de nye regler er tydeligvis noget, der har givet problemer for de bilister, der til dagligt færdes på vejene.

For endda at imødekomme bilisterne lavede Nordsjællands Politi til en start en ‘tilvænningsperiode’, men nu falder hammeren for dem, der stadig kører efter de gamle regler.

Nordjyllands Politi er nemlig begyndt at lave fartkontroller på netop de strækninger, hvor fartgrænsen blev sat ned sidste år.