Pas på når du kører i udlandet: Gigantiske bøder kan NU havne i din postkasse

Skrevet af Henrik R

03/07/2019
Har du planer om kør-selv-ferie i den nærmeste fremtid, så skal du være opmærksom på, at 20 lande i EU har fået adgang til det danske motorregister. Det betyder, at alle de byder du ikke plejede at få for din hastighed i udlandet, nu vil komme.

Dagens topnyheder

Når man krydsede grænsen til Tyskland under en kør selv ferie, så var der pludselig ikke lige så stor grund til at holde øje med speedometeret, som i Danmark. Det er ikke kun fordi, at der på mange tyske strækninger ikke er nogen hastighedsbegrænsning, men fordi fartbøder sjældent nåede frem til ens adresse.

Blev man fanget i en fotovogn i Tyskland, Frankrig eller et andet europæisk land, så var der stor sandsynlighed for, at man slet ikke ville få bøden. Det var nemlig rigtig besværligt for myndighederne i de respektive lande at finde frem til personen, der havde begået lovovertrædelsen, og det ville koste dem dyrt i processen.

Derfor har mange danskere ofte kunne trække på skuldrene, hvis de så en rød blitz, mens de kørte sydpå i udlandet.

20 lande har fået adgang til Danmarks motorregister

Der skal dog ikke trækkes på skuldrene længere, for et nyt europæisk system betyder, at bøderne nu vil få meget lettere ved at finde vej til din postkasse, og det kan gå hen og blive rigtig dyrt.

TV Syd skriver, at der pr. 1. juli indtræder et nyt fælles europæisk system, som hjælper med at sende bøder for trafikforseelser til den rette person. Ifølge FDM får 20 lande adgang til det danske motorregister, og de vil dermed på ganske kort tid kunne slå nummerpladen op, finde adressen på vedkommende, og sende en bøde af sted.

“Nu slipper danske bilister nok ikke længere for at få bøden”, lyder det fra Dennis Lange, der er juridisk konsulent hos FDM til TV SYD.

11.000 kroner i bøde for at køre for stærkt

Du skal især passe på hastigheden, hvis du har planer om at rejse til Frankrig i den nærmeste fremtid. Her bliver det nemlig ekstremt dyrt, hvis du kører for hurtigt.

Ifølge FDM så koster det €1.500 altså cirka 11.000 kroner, hvis du kører 50 kilometer i timen over det tilladte. I England er det bestemt heller ikke billigt, da det kan koste op til €2.900 altså omkring 20.000 kroner, at kører mere end 50 kilometer i timen for stærkt.

Skal du på kør-selv-ferie, så er det følgende lande, du skal være særligt opmærksom på, da de har adgang til det danske motorregister.

Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.