Nu er Pernille Vermund tilbage på Christiansborg med en chokerende melding.
Lige nu læser andre
Det er ikke mange dage siden, at Pernille Vermund meldte sin tilbagekomst hos Nye Borgerlige.
Pernille Vermund, der netop har brandet sig selv på, at hun ikke ville ende med at sætte sig fast på Christiansborg, er nu tilbage på borgen med en chokerende melding.
Hun sætter nemlig ikke noget slutdato på, hvornår hun vil trække sig fra Christiansborg igen:
“Det kommer jeg ikke til at sætte tid på. Det her er en ret kaotisk situation, og jeg har simpelthen ikke nogen anelse om, hvor lang tid det tager at vende skuden.”, udtaler hun, da hun bliver spurgt ind til, hvor mange valgperioder hun vil blive denne gang.
Læs også
Da hun startede sin politiske karriere, ville hun nemlig til en start kun sidde i én valgperiode.
Men sådan endte det ikke helt. Hun blev nemlig siddende i to perioder, og nu vil hun altså slet ikke sætte en slutdato på.
Netop det at sætte sig fast i sit sæde på borgen har Pernille Vermund kritiseret.
Pernille Vermund mener dog slet ikke selv, at hun minder om dem, som hun har rettet skarp kritik mod i de seneste år:
“Jeg tror, at hvis jeg havde været som nogle af dem, så havde jeg skiftet parti eller nedlagt partiet. Og så havde jeg siddet og fået mit formandshonorar.”, udtaler hun.
Yderligere peger hun på Lars Løkke Rasmussen, der stiftede sit eget parti, og Simon Emil der vinkede farvel og intet foretog sig.