Et par samvittighedsløse tyve har været på spil nær Ringkøbing.
Lige nu læser andre
I Kloster Kirke nær Ringkøbing har nogle yderst samvittighedsløse tyve været på spil.
Ikke nok med at de har lavet indbrud i en kirke og blandt andet stjålet et dåbsfad og noget sølvtøj, så har tyvene nemlig også stjålet en urne med jordiske resterne efter en kvinde.
Læs også

Det skriver flere danske medier.
Urnen skulle nedsættes i jorden, men på grund af frost var den opbevaret i et aflåst værdiskab med kodelås, som vejer 200 kilo og måler 70 x 140 cm, men som tyvene alligevel formåede at tage med sig.
De pårørende til den afdøde kvinde er underrettet.
Indbruddet fandt sted mellem torsdag eftermiddag d. 15. december og fredag eftermiddag d. 16. december.
Hvis du har informationer om selve indbruddet eller måske er stødt på nogle af tyvekosterne, bedes du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.