Populær DR-vært skifter til konkurrenten

Foto: Shutterstock

DR har mistet en af deres profiler til en konkurrent.

Hvis du har set 'Husk lige Tandbørsten' på DR eller lyttet med på en af DRs mange radiokanaler, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med tv- og radioværten Christina Bjørn.

Fremadrettet vil det dog ikke være på DRs kanaler, du kan se eller høre den populære vært, der selv har valgt at skifte over til konkurrenten.

Læs også

Hun vejede næsten et halvt ton og var verdens tungeste kvinde: I dag er hun uigenkendelig

Det er radiokanalen Classic.fm, der i en pressemeddelelse i dag fortæller, at de har ansat Christina Bjørn, og at hun allerede fra den kommende uge skal stå i spidsen for programmet 'Classic Formiddag'.

Programchef på Classic.fm, Allan Tang, fortæller i en pressemeddelelse, at de er meget stolte over at have fået Christina Bjørn om bord.

"Christina Bjørn er en fantastisk dygtig og erfaren radiovært, som vi er stolte over at have fået med ombord," fortæller han i pressemeddelelsen, inden han fortsætter:

"Med ansættelsen af Christina Bjørn får vi en af branchens absolut bedste musikformidlere og den knowhow, hun tilfører fra både DR og kommerciel radio og tv, gør hende helt unik for vores kanal," fortæller programchef Allan Tang.

I samme meddelelse fortæller Christina Bjørn, hvorfor hun valgte at forlade DR til fordel for Classic.fm.

"Jeg er helt klart tiltrukket af kanalens stærke musikprofil og det enorme potentiale, Classic.fm har. Passionen har jeg tilfælles med lytterne, og jeg elsker dynamikken mellem nuet og nostalgien. Jeg glæder mig også til at bruge min erfaring fra tv-shows og live events, så vi kan komme ud og møde vores lyttere og opnå et endnu stærkere fællesskab," fortæller hun.

Den 39-årige Christina Bjørn har været ansat på DR siden 2011, og senest har hun fungeret som vært på sommerprogrammet 'Poptur', der blev sendt på radiokanalen P4.

Læs også

Black Friday-tilbud på smør: Her får du Lurpak til 12 kroner

 

 

Dagens Gossip