Pressemeddelelse: Alle Matas-butikker lukker

Mathias Madsen

18 uger siden

|

14/06/2024
På søndag er det ikke muligt at tage i den lokale Matas.

Dagens topnyheder

På søndag d. 16. juni lukker samtlige Matas-butikker i Danmark.

Det skriver Ekstra Bladet.

Men bare rolig! Alle butikkerne åbner igen på mandag d. 17. juni, og de holder også åbent i morgen, lørdag d. 15. juni, som sædvanligt.

Butikkerne holder nemlig blot lukket på søndag i forbindelse med fejringen af detailkædens 75-års jubilæumsfest, der skal afholdes i København på lørdag.

Der er alle kædens medarbejdere inviteret og for at vise taknemmelighed for de mange medarbejderes hårde arbejde, får de alle sammen fri dagen efter festen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Matas. Heri står der: "For at markere vores taknemmelighed hylder vi vores medarbejdere med et brag af en fest på lørdag og lader søndagen være til restitution.

Matas, der er en dansk kæde, som altså blev grundlagt i 1949, består af 291 butikkerne spredt ud over hele Danmark, og de mange butikker er arbejdsplads for ca. 2100 medarbejdere, som altså alle er inviteret til fest i København på lørdag.

Heldigvis får de fri til at pleje tømmermændene søndag!