Nicolai HaugstedDet var åbenbart ikke nok for regeringen at ville sænke afgiften på chokolade og el. Nu er endnu en post kommet på forhandlingsbordet.
Hvis du ikke har børn, men har sat næsen op efter, at dine niecer og nevøer skal arve dit livsværk – så har regeringen en ny plan, du vil finde ganske interessant.
Moderaterne lægger nemlig op til et opgør med arveafgiften for netop disse familiemedlemmer, som i dag bliver beskattet langt hårdere end afdødes egne børn.
På nuværende tidspunkt skal niecer og nevøer aflevere hele 36 procent af arven til staten, hvis de arver fra en barnløs tante eller onkel. Det vil partiformand Lars Løkke Rasmussen og politisk ordfører Mohammad Rona nu lave om på i næste års finanslovsforhandlinger.
“Staten skal ikke bestemme, hvem der er familie, og hvordan familiekonstellationer ser ud,” siger Mohammad Rona til Jyllands-Posten og tilføjer:
“Vi skal sørge for, at de, der ikke får børn, uanset om det er frivilligt eller ufrivilligt, får den samme skattesats som alle andre med børn.”
Ifølge planen skal boafgiften for nevøer og niecer ned på 15 procent – samme sats som i dag gælder for biologiske og adopterede børn, børnebørn, svigerbørn og nogle samlevere. Forslaget ventes at koste statskassen omkring 100 millioner kroner årligt og skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2027.
Forslaget kommer samtidig med, at arveafgiften historisk har været blandt de mest upopulære skatter i befolkningen. En undersøgelse fra Dansk Erhverv i 2022 viste, at 83 procent af Moderaternes vælgere gik ind for enten en total eller delvis afskaffelse af arveafgiften.
Mohammad Rona lægger ikke skjul på, at partiet gerne ser en bredere reform senere, men prioriterer i første omgang at få ligestillet niecer og nevøer med afdødes egne børn.
I dag betaler ægtefæller og registrerede partnere 0 procent i arveafgift, mens børn, søskende og nære pårørende betaler 15 procent. For alle andre – inklusive nevøer, niecer, bedsteforældre og samlevers børn – lyder regningen på cirka 36 procent.
Spørgsmålet om arveafgiftens fremtid har tidligere skabt spændinger i regeringssamarbejdet. Socialdemokratiet har gentagne gange forsvaret Arne-pensionen og andre modeller, som giver mulighed for tidligere tilbagetrækning – noget, der i praksis har været bundet op på netop skatteindtægter som arveafgiften.
Men med Løkkes nye udspil er det nu Moderaterne, der stikker snuden frem med et forslag, der allerede har fået stor opbakning fra dele af erhvervslivet. Dansk Industris politiske direktør Morten Høyer kalder forslaget “ansvarligt” og fremhæver manglen på arbejdskraft som et presserende argument for at reformere hele området.
