Rikkes søn blev væk: Fandt ham udenfor iført undertøj

Skrevet af Kasper Rasmussen

13/01/2018
Rikke Naundrup har flere gange oplevet at blive ringet op, fordi hendes søn er forsvundet. Foto: TV2 Østjylland.
Rikke Naundrup har flere gange oplevet at blive ringet op, fordi hendes søn er forsvundet. Foto: TV2 Østjylland.
Rikke Naundrup har flere gange oplevet at blive ringet op, fordi hendes søn er forsvundet.

Mest læste i dag

Rikke Naundrups søn Christian er 23 år, men mentalt er han ikke mere end 1,5 år, fordi han diagnosticeret som autist og udviklingshæmmet.

Derfor bor sønnen i Landsbyen Sølund i Skanderborg, hvor han bliver passet døgnet rundt. 

Indtil for nylig har institutionen låst hans døre, så han ikke selv går sin vej og bliver væk. Men det er blevet ændret, så han nu selv kan gå ud og ind, som det passer ham. 

Men det er bestemt ikke til hans eget bedste, mener hans mor Rikke Naundrup, som føler sig dybt magtesløs, skriver TV2 Østjylland

- Jeg føler mig magtesløs som mor for Christian, fordi han en dag kan blive væk og komme til skade, siger Rikke Naundrup til TV2 Østjylland. 

Efter at de nye retningslinjer er blevet indført, har Christian forladt sin bolig to gange uden at nogen har været klar over det. I oktober ledte Rikke Naundrup sammen med personale og naboer i over en time, efter hendes søn. 

- Mit hjerte sad helt oppe i halsen, fordi jeg ved, at han ikke kan finde rundt. Han er ikke på noget tidspunkt vandt til at færdes på egen hånd. Han har altid én med. Så jeg blev skide bange, fortæller Rikke Naundrup.

Det er Socialtilsyn Midt, der har præciseret lovgivningen over for institutionen. Ifølge Grundloven må man nemlig ikke låse døre og på den måde frihedsberøve borgere.

Og ledelsen i Landsbyen Sølund er derfor tvunget til at følge lovgivningen, selvom både institutionen oplever, at det ikke fungerer, fordi beboerne ikke kan tage vare på sig selv. 

Efter en anden episode i november fandt Rikke Naundrup sin søn i et skur, hvor han stod kun iført undertøj. 

Som en konsekvens af episoderne og lovgivningen, har man i Landsbyen Sølund nu sat en alarm op, så personalet får besked, hvis Christian forlader sin bolig. 

Men både moderen og institutionen er enige om, at det bedste for Christian ville være at kunne låse døren, og at lovgivningen derfor burde laves om overfor denne målgruppe. 

Michèle Bellaiche stopper på ‘Go’ aften Danmark’: Her er hendes populære afløser