Forside Indland Så mange penge bør du have, når du går på...

Så mange penge bør du have, når du går på pension

penge
Shutterstock

En enkel tommelfingerregel giver svaret.

Lige nu læser andre

Danskernes pensionsformue på over 5.000 mia. kr. er vores største aktiv – langt større end den private aktieopsparing.

Alligevel er det de færreste, der tjekker, om deres pension er i topform.

Ifølge Vellivs rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen kræver det kun lidt opmærksomhed:
 
”Opsparingen er som regel i god form, fordi pensionsselskabet løbende tilpasser investeringerne. Men med få justeringer kan du få den i topform,” siger han, og giver tre konkrete råd. 

Sparer du rigtigt op?

Ca. 40 pct. af danskerne sparer enten for lidt eller for meget op. Det kan betyde, at du enten binder unødvendigt mange penge undervejs – eller får for lidt økonomisk tryghed, når du går på pension. 
 
”Vi anbefaler, at din pensionsopsparing svarer til ca. syv årslønninger ved pensionering. Det sikrer, at livet kan fortsætte økonomisk uforandret, når lønchecken ophører. Som tommelfingerregel svarer det til to årslønninger som 40-årig og fem som 60-årig,” forklarer Jens Christian Nielsen

Har du den rigtige risiko? 

Højere risiko giver typisk højere afkast over tid. En indbetaling på 1 mio. kr. i 2015 ville i dag være vokset til 1,1 mio. kr. med mellem risiko – men til 1,7 mio. kr. med høj risiko. Men høj risiko betyder også større udsving. 

”Når vi taler om en pension i topform, handler det også om at have det godt med sine valg. Hvis du mister nattesøvnen over en høj risiko og større udsving, så er lavere risiko helt sikkert bedre for dig,” siger Jens Christian Nielsen. 

Læs også

Er du dækket, hvis du mister arbejdsevnen? 

Vi bruger ofte tid på at overveje, om vi skal købe en forsikring til et køleskab til 8.000 kr. Men vi glemmer den forsikring, der kan redde hele vores økonomi, hvis vi mister evnen til at arbejde.

Konsekvenserne kan være store: husleje, bil og børnenes institutioner skal stadig betales – selvom indkomsten forsvinder. 

”Du kan typisk forsikre dig til en dækning på mellem 20 og 80 pct. af din indkomst. De fleste ligger omkring 40 pct., og det er ofte for lavt – også selvom du får ydelser fra det offentlige. Tag et kig på din dækning og sikre dig, at der er råd til huslejen, bilen og hverdagen, hvis du i morgen får den berømte tagsten i hovedet. Er uheldet først ude, vil du aldrig fortryde den tid, du investerer i at have den rigtige dækning,” fortæller rådgivningseksperten 

”Din pension er ikke bare tal på en konto – grundlæggende handler pension om tryghed både nu og senere i livet. Brug en halv time nu, og giv dig selv ro i mange år frem. Tiden er godt givet ud,” siger Jens Christian Nielsen, og anbefaler, at man tager fat i sit pensionsselskab, hvis man har brug for hjælp til at komme i mål.

Ads by MGDK