Sådan blev Esben Dalgaards kræft opdaget

Skrevet af Henrik R

14/10/2021
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix,
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix,
Det er en berørt Esben Dalgaard der fortæller, hvordan kræften blev opdaget.

Dagens topnyheder

Den 45-årige skuespiller er netop nu aktuel i Discovery+ programmet '12 uger i helvede'.

I 12 uger har seks kendte danskere kæmpet for et sundere liv. 

Iben Hjejle, Signe Lindkvist, Simon Juul, Anne Louise Hassing og Cutfather sagde alle ja til udfordringen.

"Seerne får lov til at være på sidelinjen, når de hver især bliver presset til det yderste, og når de er allermest udfordrende og fristede til at snyde og opgive de gode vaner til fordel for Matadormix og kolde øl," lød det blandt andet fra Discovery+ om programmet.

Esben Dalsgaard har i forbindelse med programmet gennemgået et stort - og i forbindelse med at have tabt sig, opdager han nu ændringer ved sin krop. Ændringer som ikke burde være der.

Det fortæller han i sæson afslutningen, der kan ses på Discovery+ i dag.

"Jeg har undret mig over min egen energi og jeg har følt mig mere træt, end jeg egentlig kunne forstå. Jeg har simpelthen været grædefærdig når jeg har skulle rejse mig fra en stol," fortæller Esben Dalsgaard og fortsætter:

"Samtidig så sker der det, at i takt med at jeg taber mig de her kilo, så mærker jeg også på min egen krop på en anden måde. Og jeg opdager faktisk nogle hævelser hernede i min lyske, og det er nogle hævelser jeg ikke umiddelbart har oplevet tidligere. Så det at jeg nu har fået tabt mig og fået trænet og har en noget fladere mave gør så at der egentlig træder nogle ret tydelige hævelser frem hernede i min lyske," fortæller han.

Igennem programrækken kommer seerne helt tæt på de seks deltagerne: Simon Jul, Iben Hjejle, Signe Lindkvist, Esben Dalgaard, Anne Louise Hassing og Cutfather. Foto: Per Arnesen.

Et kæmpe chok

Hævelserne får Esben undersøgt på hospitalet - og lægernes besked er alt andet end god. 

"Og det skal jeg selvfølgelig have undersøgt og det får jeg så nu på hospitalet, og de er faktisk også kommet med én af de der diagnoser som man ikke har lyst til at få," fortæller han.

Esben Dalsgaard har tidligere haft kræft i et modermærke, som han fik fjernet og har i mange år gået til kontrol. 

"Men det er altså, ja, det er sgu desværre kommet tilbage igen." Siger en tydeligt berørt Esben Dalsgaard.

"Og det er et chok for mig selv, det er et chok for min familie, det er et chok for alle. Det har spredt sig og det sidder nogle dumme steder - det er noget rigtig møg," afslutter han.

Du kan se hele klippet fra aftenens afsnit herunder: