Sådan skal du reagere, hvis du møder en ulv

Skrevet af Mathias Madsen

14/05/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Læs her, hvad du skal gøre, hvis du møder en ulv i det fri.

Dagens topnyheder

Danmark ér et fredeligt land. 

Det blev forleden slået fast, da det årlige fredsindeks blev offentliggjort.

Her fik Danmark en utrolig flot placering, men det betyder ikke, at der ikke lurer farer i Danmark. 

Hvad end det er susende trafik, sygdom eller naturen, så er der desværre altid noget, som potentielt set kan slå dig ihjel, og endnu sådan en "ting" er for nyligt kommet til Danmark; nemlig ulven. 

Det flotte rovdyr er sjældent set herhjemme, og ifølge Miljøstyrelsen er der "meget lille" risiko for at blive angrebet af en ulv i Danmark, men styrelsen lægger alligevel ikke skjul på, at ulve er "farlige for både dyr og mennesker," og at man derfor altid bør "tage sig i agt, hvis man skulle møde en ulv i naturen."

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening var der omkring 5-7 ulve i Danmark i 2019, og selvom det tal formentlig er steget en smule, så er det altså usandsynligt at støde på en ulv herhjemme. 

Alligevel hænder det, at folk ser ulve - for eksempel da en ulv forleden spankulerede ned ad den trafikerede Fredericiavej i Vejle. 

Derfor kan det være godt at vide, hvad man skal gøre, hvis man ser en ulv, og det kan du heldigvis høre i videoen længere nede i artiklen. 

Her har TV2 Nord nemlig udarbejdet fem råd til, hvad man skal gøre, hvis man møder en ulv:

De fem råd er:

  1. Hæv stemmen og lav store fagter med armene
  2. Bak stille og roligt væk, mens du holder øjenkontakt - løb IKKE
  3. Syng, snak eller råb højt - skrig IKKE
  4. Gør dig så stor som muligt - hold evt. tasker og lign. over hovedet
  5. Hvis ulven angriber, skal du gå til modangreb med slag og spark eller hvis muligt klatre op i et højt træ