Skal du have penge tilbage i skat? – Dette skal du være opmærksom på!

Skrevet af Henrik R

05/03/2019
Der er kun ganske få dage tilbage, til at danskerne kan tjekke om de skal have penge tilbage fra SKAT, eller om man i stedet skal have pungen op ad lommen. Når årsopgørelsen er klar, bør du dog ikke stole blindt på SKAT, men i stedet skal du være opmærksom på visse ting.

Dagens topnyheder

Rigtig mange danskere sidder spændt og vendt på, at det bliver den 11. marts, for der kan man nemlig se sin årsopgørelse fra 2018. Det betyder, at de danskere, der har betalt for meget i skat i løbet af 2018, kan se frem til at få deres penge tilbage, mens de danskere der har betalt for lidt i skat, må punge ud til statskassen.

Der plejer at være tryk på systemet hos SKAT, og derfor plejer de faktisk allerede at åbne op for systemet få dage før, så det er ikke usandsynligt, at du allerede kan tjekke din årsopgørelse nu på fredag den 8. marts. Det er dog endnu ikke bekræftet, og er derfor blot en formodning.

Når du tjekker din årsopgørelse, vil du med det samme kunne se et grønt eller rødt beløb, alt efter om du skal have penge tilbage eller betale til SKAT. De fleste vil kunne stole på det beløb fra SKAT, men der er alligevel en del, hvor tallene ikke er korrekte. Derfor bør man også være opmærksom på flere ting.

SKAT meddeler på deres hjemmeside, at cirka 15 % af alle årsopgørelser forventes at skulle rettes. Det betyder, at cirka 700.000 har fået udregnet et forkert beløb, og det skal de have ændret på.

”Uanset, om man bliver mødt af et grønt eller rødt tal, så er det vigtigt at kontrollere om oplysningerne stemmer. Selvom vi får langt de fleste oplysninger automatisk, så skal man være opmærksom på, om man har ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen,” fortæller Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Det skal du være opmærksom på i din årsopgørelse

Det er formentlig ikke hele din årsopgørelse, som du behøver at kigge igennem, men i stedet et par punkter, hvor SKAT ved, at der kan være fejl. Det vil typisk være indenfor følgende områder.

  1. Kørselsfradrag
  2. Børnebidrag
  3. Aktier, værdipapirer, udbytte,
  4. Håndværkerfradrag
  5. Indtægter ved deleøkonomi. Biludlejning eksempelvis.

Det er dog primært kørselsfradraget, der er den helt store synder, og der skriver SKAT, at halvdelen af de folk der ændrer i deres årsopgørelse, vælger at ændre i lige netop det felt.

Der er stor sandsynlighed for, at du skal have penge tilbage i SKAT. Det er i gennemsnit 3 ud af 4, der får penge tilbage, og hvis du er blandt den gruppe, så vil du få sat penge ind på din konto den 5. april.