Skandaløs afsløring: Regnefejl kan have kostet danskerne store bededag

Nicolai H

4 timer siden

|

16/05/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Argumentet for at fjerne helligdagen, var af finansielle årsager - men måske var det slet ikke nødvendigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af danskere trasker i dag afsted til arbejde på en helligdag, der tidligere var reserveret til varme hveder, kirkeklokker og velfortjent pause.

Store bededag blev nemlig sløjfet i en politisk manøvre, der ifølge regeringen var nødvendig for at skaffe penge til forsvaret.

Men spørgsmålet er nu, om hele regnestykket hvilede på et fundament, der knagede alvorligt i fugerne.

Nye oplysninger afslører nemlig, at Finansministeriets talgrundlag muligvis var smurt ind i decimalfejl og forældede formler.

Politiken har fået snor i de dokumenter og vurderinger, der lå bag beslutningen – og her tegner sig et billede af regnemodeller, der længe har haltet efter virkeligheden.

Finansminister Nicolai Wammen erkender selv, at det hele ikke ligefrem er ideelt og har kaldt situationen for "ikke hensigtsmæssigt". Og mens han forsøger at holde facaden, er modstanden ved at koge over på den yderste venstrefløj.

“Det var slemt nok, at regeringspartierne kom som en tyv om natten og stjal helligdagen, fordi der manglede penge til forsvaret, selvom de ikke havde sagt et ord om det i valgkampen. Nu viser det sig så ovenikøbet, at de har snuppet den ud fra fejlagtig information. For siden dengang er råderummet blevet opjusteret med 47 milliarder kroner,” siger Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted til B.T.

Råderummet – det økonomiske spillerum, som regeringen har at lege med – har ifølge Politiken fået justeret sin vægt op ad flere omgange siden folketingsvalget i 2022. Samlet set er der tale om en opjustering på 47 milliarder kroner. Til sammenligning vurderede regeringen, at afskaffelsen af store bededag blot ville hive 3 milliarder ind i statskassen.

Og hvis man spørger Dragsted, er det på tide, at nogen rækker hånden i vejret og indrømmer, at det måske gik lidt hurtigt ved regnebrættet.

“Det fornuftige ville nu være, at Mette Frederiksen tager Nicolai Wammen og Lars Løkke Rasmussen i hånden og bukker, skraber og undskylder – og giver bededagen tilbage.”

Om det sker, må tiden vise. Indtil da må danskerne nøjes med hvederne uden helligdag – og håbe, at regnemaskinen i Finansministeriet snart får ny strøm.

Ads by MGDK