Forside Indland Skynd dig at tjekke din kupon: Danske Spil efterlyser heldig...

Skynd dig at tjekke din kupon: Danske Spil efterlyser heldig Lotto-vinder

lotto
Foto: Danske Spil

Tre danskere havde held i sprøjten – men én har endnu ikke meldt tilbage.

Lige nu læser andre

Har du handlet i Kvickly på Torvet 35 i Frederiksværk – og købte du en Lotto kupon samtidig?

Så er det nok umagen værd at undersøge tallene på kuponen, for den kan være 1 mio. skattefrie kroner værd.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Førstepræmien i lørdagens trækning var der ingen vindere af i denne omgang, men der var alligevel to danskere, der blev millionærer: De blev nemlig udtrukket i ekstratrækningen Millionærchancen, hvor der hver lørdag udtrækkes to nye millionærer blandt alle spillede rækker.

Den ene million blev således vundet i Kvickly i Frederiksværk.

Læs også

Den anden million tog en dansker fra fra det syd-midtjyske sig af. Vedkommende har spillet med via abonnement.

10 millioner i andenpræmie

Udover de to nye Lotto millionærer lørdag var der fredag aften også en heldig dansker fra Haderslev, der vandt næsten 10 millioner kroner på en andenpræmie.

“Selvom vi uddeler milliongevinster hver uge, er det aldrig blevet rutine. Hver ny vinder er en ny glædelig historie, og det er vi stolte over at være en del af i Danske Spil,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.

Næste trækning i Eurojackpot er tirsdag aften, og der er på den meget gode side af 100 mio. kr. i førstepræmiepuljen: 129 millioner for at være helt præcis.

Lotto puljen trækkes igen på lørdag og stiger til 10 mio. kr.

Læs også

Eurojackpot, vindertal, 7. februar

8, 14, 38, 41, 48

Eurojackpot, stjernetal, 7. februar

1, 11

Lotto, vindertal, 7. februar

Læs også

1, 10, 13, 18, 19, 20, 32

Lotto, tillægstal, 7. februar

29

Ads by MGDK