Sommerpakken blev ikke brugt: 178.685 danskere får nu uventet pengegave

Skrevet af Henrik R

14/10/2020
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Foto: Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix
Der er godt nyt til knap 200.000 danskere. Der er nemlig en mindre pengegave på vej, da regeringens sommerpakke ikke er blevet udnyttet til fulde.

Mest læste i dag

Regeringens sommerpakke giver nu et lille tilskud til efterårsferien til de danskere, der har taget færgen mellem Rønne og Ystad i august og september.

Et bredt flertal i Folketinget afsatte med sommerpakken 20 millioner kroner til gratis overfart for biler med handicapparkeringskort og rabatter til alle på hurtigfærgen til Bornholm i august og september.

I alt har 15 gående passagerer med handicap og 2390 biler med handicapparkeringskort taget i mod tilbuddet, og resten af pengene bliver ligeligt fordelt på de 178.685 andrerejsende, der har taget turen.

Det betyder, at de nu får overført 19.501.129,63 kroner til deres betalingskort.

Får penge tilbage

"Med sommerpakken satte vi i den grad gang i ø-turismen i juli, og vi afsatte også midler til at forlænge sæsonen. For mig er det især en glæde, at 2405 mennesker med handicap har fået glæde af en gratis tur til Bornholm. Jeg håber også, at rabatten til de mange andre rejsende kan give en ekstra oplevelse i efterårsferien," siger transportminister Benny Engelbrecht.

Den beregnede rabat vil senest den 15. oktober blive ført tilbage til det betalingskort, passagererne har brugt.

Der kan dog gå lidt tid, før pengene kan ses på kontoen alt efter hvilken type betalingskort, der er brugt. Kunder med faktura vil modtage en kreditnota senest den 30. oktober 2020.

Ifølge Transportministeriet så benyttede 56.164 gående passagerer sig af færgen, mens 199.288 personbiler benyttede sig af den. Derudover var der 1.109 autocampere, 2.070 MC'er, 1.623 cykler og 836 busser.

Passagerner kan forventes at få omkring 110 kroner retur.