Stine Jørgensen og Jan Ø. Jørgensen åbner op efter svær tid: Rigtig kede af det

Skrevet af Jesper Bengtson

56 uger siden

|

18/04/2023
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Nu åbner parret op omkring en svær tid.

Dagens topnyheder

I 2021 blev stjerneparret, Stine Jørgensen og Jan Ø. Jørgensen, lykkeligt forældre til tvillingeparret Hugo og Lulu.

Men to år forinden oplevede parret noget, der knuste dem.

Stine Jørgensen var anfører på det danske håndboldlandshold, og hendes karriere gik strygende.

I 2019 fik hun sammen med Jan Ø. Jørgensen, den tidligere verdenstoer i badminton, den glædelige nyhed, at de skulle være forældre, da Stine var blevet gravid.

Desværre endte denne graviditet ikke lykkeligt. Parret mistede nemlig et barn under graviditeten:

“Der var desværre ikke hjertelyd til den her 12-ugers scanning, hvilket var et kæmpe chok for både Jan og jeg. Jeg havde aldrig hørt om det her ufrivillig abort før, så jeg havde slet ikke haft det i tankerne, at det kunne ske”, udtaler Stine Jørgensen i podcasten ‘Spiller til Spiller’. 

Parret havde set frem til at blive forældre, og derfor var det også noget af en våd klud i hovedet for parret fortæller Stine Jørgensen: 

“Så vi var rigtig kede af det. Vi havde regnet med, at vi skulle til at være forældre.”

Her tilføjer Stine Jørgensen, at hun skulle gennemgå en operation for at få fjernet fosteret.

Men som tidligere nævnt så kan parret i dag kalde sig forældre, da de i 2021 bragte et tvillingepar til verden.

I dag er det kun Stine Jørgensen, der stadig har en aktiv karriere, da hun har sin daglige gang i København Håndbold.

Jan Ø. Jørgensen, der i en periode var rangeret nummer to på verdensranglisten i badminton, stoppede karrieren i 2020 i kølvandet på flere skader.