Støttegruppe truer: Nu reagerer Jes Dorph

Skrevet af Julie Møller

12/01/2021
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
En støttegruppe på Facebook har fået Jes Dorph-Petersen til at reagere.

Dagens topnyheder

'For alle os, der støtter Jes Dorph og Jens Gaardbo' hedder en gruppe på Facebook, der på kort tid har fået over 45.000 medlemmer. Her er man enige om, at fyringerne af TV 2-værterne Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo ikke har været på sin plads.

Men ifølge Ekstra Bladet, så stopper folks utilfredshed ikke her. Mange mener, at de to kvinder, der har anmeldt episoder, hvor Jes Dorph var involveret, skal stå frem med navn.

'De sidder og hyler og hælder vand ud af ørerne og tør da ikke stå frem. De skulle stenes', skriver en, mens en anden er enig.

'Ja, de skal frem i lyset, så man kan se, hvad det er for nogle tarvelige kællinger', lyder det.

Kommentarer af denne type får nu Jes Dorph-Petersen til at reagere.

“Trist og flov”

Jes Dorph-Petersen var indtil tirsdag formiddag selv medlem af gruppen. Han har ikke været med til at starte den, forklarer han selv, og de voldsomme kommentarer har fået ham til at sende en besked til gruppens medlemmer. 

“Jeg tager kraftigt afstand fra, at Facebooksiden forplumres, generes og nærmest vandaliseres af de alt for mange indlæg, som indeholder grove beskyldninger, trusler og nedsættende sprog om andre mennesker. Det er ikke i orden. Og det gør mig både trist og flov. Så jeg opfordrer igen alle til at undlade at dele negative, nedladende og truende meninger,” skriver han. 

Han har heller ikke noget ønske om, at de to kvinders identitet skal frem, slår han fast. 

Disse sager fik Jes Dorph fyret

Jes Dorph-Petersen er anklaget for en situation tilbage i 2001 og ligeledes en anden situation tilbage i 2003.

I en længere artikel i Politiken beskrives det, at en kvindelig journalistpraktikant var blevet inviteret hjem til Jes Dorph af en fælles kollega. I løbet af aftenen skulle Jes Dorph ifølge kvinden havde lagt en hånd over hendes mund, presset hende ned på en briks og derefter tiltvunget sig sex med hende.

Sagen i 2003 er ligeledes med en kvindelige journalistpraktikant, hvor hun har fortalt, at hun sammen med en mandlig kollega var inviteret hjem til Jes Dorph. Jes og den anden mandlige kollega lagde op til, at de alle sammen skulle have sex sammen. Kvinden afviste, og ville efterfølgende bare ud af lejligheden.