Forside Indland Stor ændring på din lønseddel på vej – Og det...

Stor ændring på din lønseddel på vej – Og det skal du glæde dig til

danske penge, money, kontanter
Shutterstock

Efter stor efterspørgsel, bliver lønsedlen nu ændret.

Lønsedlen har længe været et dokument, mange hurtigt scroller forbi – og ofte uden helt at forstå, hvad der faktisk står.

Nu bliver der lagt op til en ændring, som kan gøre tallene langt mere gennemskuelige.

Dansk Industri har sammen med fagbevægelsen indgået en aftale med en række lønsystemsudbydere, der skal gøre det lettere at se den samlede lønpakke.

Fremover vil lønsedler indeholde en ekstra linje, hvor hele lønnen samles i ét tal. Her bliver ikke kun den udbetalte løn vist, men også elementer som pension, feriepenge og fritvalg.

Målet er at give medarbejdere et bedre indblik i, hvad de reelt får for deres arbejde – også de dele, der normalt gemmer sig længere nede i systemet.

“Jeg glæder mig over, at det nu bliver helt synligt for medarbejderne, hvad de samlet set tjener i løn. Og jeg forventer, at medarbejderne fremover ikke blot vil tænke på den direkte løn, men også bliver mere opmærksomme på værdien af de indirekte lønelementer,” siger Søren Kryhlmand, direktør for arbejdsmarked og personalejura i Dansk Industri ifølge Ekstra Bladet.

Udbredt til størstedelen af arbejdsmarkedet

Aftalerne er indgået med 12 lønsystemsudbydere, som tilsammen dækker langt størstedelen af det private arbejdsmarked. Ifølge Dansk Industri vil omkring 90 procent af privatansatte få adgang til den nye visning.

Implementeringen forventes at ske løbende frem mod 2026, hvor virksomheder kan aktivere funktionen i deres systemer.

“Jeg er virkelig glad for, at de nye lønsedler kommer ud til 90 pct. af de privatansatte medarbejdere. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med lønsystemudbyderne, som selvfølgelig også har stor interesse i at tilbyde arbejdsgiverne en lønseddel, som er lettere for deres medarbejdere at gennemskue,” siger Søren Kryhlmand, direktør for arbejdsmarked og personalejura i Dansk Industri.

Initiativet udspringer blandt andet af oplevelser hos arbejdsgivere, der ser medarbejdere sammenligne løn uden at tage højde for pensionsbidrag og øvrige goder.

Forskelle mellem overenskomstdækkede virksomheder og virksomheder uden samme forpligtelser har i flere tilfælde skabt et skævt billede af, hvad der reelt udbetales og optjenes.

Med den nye linje på lønsedlen bliver ambitionen at samle alle elementer ét sted, så sammenligninger bliver mere retvisende og mindre afhængige af, hvor godt man selv kan læse en lønseddel.

Ads by MGDK