Stor politiaktion: Én såret efter håndgranat er kastet ind i ejendom

Skrevet af Nicolai Busekist

03/10/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Lørdag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget en anmeldelse om en eksplosion.

Dagens topnyheder

Ekstra Bladet har kontaktet Midt- og Vestsjællands Politi, som bekræfter, at de har modtaget en sådan anmeldelse.

På Twitter har politiet selv offentliggjort, at de har modtaget en anmeldelse om en eksplosion på Mullerupvej i Slagelse kl. 05:56 i morges.

Overfor Ekstra Bladet har vagtchef Lars Galasz uddybet anmeldelsen:

"Det tyder på, at en nogen aktivt har kastet en håndgranat ind på ejendommen udefra. Og det har resulteret i, at en person på ejendommen er kommet lettere til skade. Vedkommende undersøges nu på hospitalet, ligesom vi er på stedet for at undersøge eksplosionen nærmere."

Det vurderes ikke, at der er fare for de omkringboende til det værksted, hvor eksplosionen fandt sted.

Endvidere uddyber vagtchefen også over for Ekstra Bladet med følgende:

"Vi vil arbejde på stedet i mange timer, og vi efterforsker i mange retninger. Vi kan endnu ikke udelukke noget. Vi kender ejeren af ejendommen, så det begynder vi med."