Sundhedsstyrelsen melder ud: Ryk det udenfor

Skrevet af Julie Møller

08/02/2021
Tag kaffen med på en gåtur, lyder rådet fra Sundhedsstyrelsen. Foto: Shutterstock.com.
Tag kaffen med på en gåtur, lyder rådet fra Sundhedsstyrelsen. Foto: Shutterstock.com.
Det er forbundet med smittespredning, og derfor anbefales det nu at rykke det udenfor.

Dagens topnyheder

Vinterferien, fastelavn og valentinsdag. Begivenheder som venter lige om hjørnet, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at danskerne holder fast i rådene om at forebygge smitte, uanset feriehygge, udklædningsfest eller kærlighedsfejring.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Derfor bør vinteraktiviteter i år begrænses til husstanden eller vores faste lille omgangskreds på de samme 5 personer.

”Det er vinter, det er koldt, og vi har brug for, at der også sker nogle hyggelige ting. Selv om tiden ikke er til udlandsrejser og store sammenkomster med familie og venner, kan vinterferien stadig blive et hyggeligt afbræk fra hverdagen for både store og små. Så længe vi holder fast i de gode råd, er der stadig mange måder at hygge sig med sine allernærmeste på,” fortæller Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Inspiration til begivenhederne

Hvis man mangler gode ideer til, hvad man kan lave i vinterferien, eller hvordan man holder fastelavn eller valentinsdag i en tid med corona, så har Sundhedsstyrelsen samlet lidt inspiration.

  • Fastelavn

Ved fastelavn bør I finde på andre aktiviteter end at mødes til traditionelle tøndeslagning og raslen fra dør til dør. Det er arrangementer som er forbundet med større risiko for smittespredning. I kan i stedet spise fastelavnsboller og slå katten af tønden med dem, I ser og er sammen med i forvejen. Eller lave en skattejagt til den lille gruppe, som dit barn i forvejen ser.

  • Vinterferie

Gå ud i haven eller gården, hvis I har mulighed for det. I kan også tage på legeplads, besøge en park, gå en tur i naturen eller skoven. Lav et bål, drik te og rist skumfiduser, og hvis sneen kommer, find kælken frem. I kan også samle familie og venner on-line til frokoster, sang eller quizzer. Eller I kan indøve et lille teaterstykke eller en sang, som I kan opføre over telefonen eller iPaden til bedsteforældre og gode venner.

  • Valentinsdag

Kærligheden kan og skal også kunne blomstre under COVID-19-epidemien. Hvis du skal mødes med en date, så sørg for at passe på hinanden; udskyd daten, hvis en af jer har symptomer på COVID-19 eller er smittet med ny coronavirus. Vær kreativ på daten på en coronasikker måde; tag kaffen med på en gåtur, skriv et kærestebrev eller lav en picnic i sneen. Hold fast i kærligheden og de gode råd – og hold smitten på afstand.

Kilde: Sundhedsstyrelsen