Tænk dig om: Is på ruden kan koste dig kørekortet

Skrevet af Henrik R

01/02/2019
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Man skal huske at tænke sig om, når man bevæger sig ud i trafikken. Hvis man er lidt for doven med sin skrabning af forruden, så kan det altså koste kørekortet.

Mest læste i dag

Det er rigtig koldt udenfor for tiden, og det betyder også, at de fleste af danskerne der transportere sig i bil på arbejde, skal bruge de første fem minutter på at skrabe frost af bilens ruder. Det er dog typisk rigtig koldt for hænderne, og nogle vælger derfor kun at skrabe enkelte steder på bilen, så de kan se lidt ud ad vinduet, når de kører af sted.

Den løsning kan dog ikke blot være rigtig farligt, det kan også være rigtig dumt, og i sidste ende komme til at koste dig dit kørekort. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er nemlig ude med advarsler disse dage, for at få folk til at huske på at skrabe deres ruder.

”Man kan få en bøde for at køre med is på ruderne og i værste fald kan det koste en betinget frakendelse af kørekortet,” lyder det fra politiet, der fortsætter:

”Brug derfor de 3-5 minutter det tager at fjerne is fra en bil ordentligt, så alle kan færdes sikkert,”

En betinget frakendelse af kørekortet betyder, at du at du kan beholde dit kørekort, hvis du består en teori- og køreprøve indenfor seks måneder efter det er sket. Dumper du til prøverne, skal du af med dit kørekort, og vil først få det tilbage, når begge prøver er bestået.

Over 250.000 danskere har ikke skiftet til vinterdæk

Det er dog ikke kun et problem, når danskerne ikke vælger at skrabe bilen helt fri for is. Det er også et problem, hvis man ikke skifter over til vinterdæk, og det er der en stor del af befolkningen, der endnu ikke har gjort.

I går var Rådet for Større Dæksikkerhed ude for at tælle biler på sommerdæk, og der kom de frem til, at 10 % af de 7890 talte biler, ikke havde fået skiftet til vinterdæk. Det svarer til, at omkring 260.000 danskere i øjeblikket køre rundt på usikre dæk, som ikke er tilsvarende det vejr, som vi har i øjeblikket.

”Det er alt, alt for mange, og det er et alvorligt problem for trafiksikkerheden,” lyder det fra Volker Nitz, der er direktør for Rådet for Større Dæksikkerhed ifølge TV2 Øst.

Selvom tallet lyder rigtig højt, så er det faktisk det laveste tal i løbet af de seneste år. Tilbage i 2014 var det hele 16 %, der endnu ikke havde fået skiftet fra sommerdæk til vinterdæk.

Rigtig farlig bremselængde med sommerdæk

Kører man på sneglatte veje, og man ikke har fået skiftet fra sommerdæk til vinterdæk, så kan det altså være rigtig farligt. Bremselængden bliver nemlig forlænget væsentligt, og det kan gøre forskellen på, om du når at bremse op ved et kryds, en rundkørsel eller hvis en bil foran pludselig bremser op.

FDM fandt frem til i 2014, at vinterdæk gav en 30 % kortere bremselængde i forhold til sommerdæk på en våd vej. Hvis der også var faldet sne, så var forskellen helt op til 44 %.

”Det er rigtig farligt at køre med sommerdæk om vinteren, og det er især farligt for de bløde trafikanter. En bil på sommerdæk standser ikke så hurtigt som en bil på vinterdæk, når vi har våde og kolde veje. Biler på sommerdæk burde slet ikke være ude i trafikken under de forhold,” fortæller Volker Nitz til samme medie.

Skal du have hjælp til en hurtig og effektiv mod at skrabe is af forruden på, så tjek dette tip, der er gået viralt på de sociale medier.