Thomas Skov i stor sorg efter dødsfald

Skrevet af Julie Møller

10/02/2021
Foto: Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
Foto: Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix.
Det er helt enorm trist, lyder det fra tv-værten.

Dagens topnyheder

43-årige Anne Bech er sovet stille ind efter en længere kamp mod cancer.

“Det er helt enormt trist, at hun ikke er her længere. Jeg ved, at hun til det sidste havde både håb og mod på, at hun ville overvinde det her,” fortæller tv-vært og forfatter Thomas Skov til Ekstra Bladet. 

43-årige Anne Bech er sovet stille ind efter en længere kamp mod cancer. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Thomas Skov arbejdede blandt andet sammen med Anne Bech, da hun hjælp ham med med at komme i form. Resultatet blev dokumenteret i bogen ‘Top Trimmet på 12 uger’. Han beskriver hende som 100 procent dedikeret til sit arbejde, og han sender hende en kærlig hilsen.

“Jeg glæder mig til at tage armbøjninger med dig i himlen. Du når lige at prøve det først,” siger han.

Bekræfter det på Instagram

På Anne Bechs Instagram-profil bekæfter hendes familie dødsfaldet.

“Vores smukke Anne er sovet stille ind efter hård sej kamp mod sygdom. Hun var konstant omringet af varme, støtte og kærlighed fra familie og venner. Anne vil leve videre i vores alles tanker og minder med hende, og især i hendes to børn. Caroline og Louis,” lyder det i opslaget, der fortsætter:

“Tusind tak for de utallige kram, tårer, beskeder, opkald, breve og smukke blomster. Det er tydeligt, hvor mange mennesker Anne nåede at berøre i sit liv.”

Til slut sender familien tak til Amager Hospital Akutklinik.

“Også en stor kærlig tak til Amager Hospital Akutklinik for deres uvurderlige støtte og deres dygtige omsorgsfulde sygeplejersker og læger.”

Foto: Instagram