Tidligere SSI-direktør kommer med opfordring til danskerne

Skrevet af Henrik R

09/09/2020
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politikernes restriktioner er ikke stærke nok, mener den tidligere SSI-direktør, der selv kommer med en opfordring til danskerne.

Dagens topnyheder

Det er i øjeblikket ganske tydeligt, at det går den forkerte vej med coronasmitten i Danmark. I går var anden dag i træk, hvor mere end 200 personer blev bekræftet smittet med virussen, mens det såkaldte kontakttal steg fra 0.9 til 1.5.

Smitten er primært blandt unge i alderen 20 til 29 år, og den udvikling ser den tidligere SSI-direktør, Niels Strandberg Pedersen bestemt ikke på med milde øjne.

Han mener ikke, at politikerne går kraftigt nok til værks i deres seneste restriktioner, og han kommer derfor med sin egen opfordring til danskerne.

“Personligt har jeg det sådan, at hvis jeg blev inviteret til en stor fest i dag, meldte jeg afbud,” lyder det fra Niels Strandberg Pedersen i et interview med TV2.

Sundhedsminister opfordrer fortsat til store fester

I forbindelse med restriktionerne i de 18 kommuner landet over, fortalte Ældre og Sundhedsminister Magnus Heunicke, at forsamlingsforbuddet ville falde fra 100 til 50 personer, men at det ikke ville gælde i private hjem.

Derfor understregede han også, at man ikke skal aflyse en konfirmationsfest, et bryllup eller lignende.

Den tidligere SSI-direktør Niels Strandberg Pedersen er dog af en anden overbevisning, da det kan være livsfarligt, hvis et ungt mennesker smitter et ældre familiemedlem til et bryllup eller en konfirmation.

Hans opfordring lyder derfor, at man splitter festen op i delfester, hvor man holder mindre selskaber.