Noa forsvarede kvinde i bussen - Så blev han slået til blods

Skrevet af Henrik R

09/09/2020
Privatfoto
Privatfoto
Noa viste sig som en ægte helt, da han stillede sig op og forsvarede en kvinde, der blev overfuset af tre drenge. Desværre så endte det med at gøre rigtig ondt på Noa.

Dagens topnyheder

Det er ikke altid smertefrit at være en helt. Det måtte 20-årige Noa sande, da han stillede sig mellem en kvinde og tre personer, der angreb hende verbalt.

Fredag aften omkring klokken 20.00 tog Noa Bjurfall bussen i den svenske storby Malmø. Bussen var næsten fyldt, så Noah og hans søster måtte stå midt i bussen.

Privatfoto

Samme sted stod der tre drenge, der højlydt klagede over en kvinde, der havde en pose med pandåser med i bussen. De sagde, at det var ækelt, og at hun lugtede grimt. Det fortæller Noa selv til mediet Newsner.

De tre drenge fortsatte med at være grove over for kvinden, og det gad Noa ikke finde sig i. Han forsøgte derfor pænt at sige, at hvis de synes lugten var modbydelig, så kunne de bevæge sig længere tilbage i bussen.

Privatfoto

En af drengene henvendte sig til Noah, og spurgte hvorfor han blandede sig, hvorefter Noah fortalte, at han ikke ville skændes.

Så begyndte det at eskalere

Diskussionen begyndte hurtigt at eskalere, og kort efter begyndt de tre mænd at angribe ham. Drengene både sparkede og slog Noa, mens de også stak ham med noget, som Noa selv mener var nøgler.

Privatfoto

“Mens vi står og snakker, får jeg et slag i hovedet. Det bliver sort foran mine øjne, så jeg ser intet. Så kommer en anden fyr og hopper på mig bagfra og rammer mig i hovedet, og en tredje fyr begynder at ramme mig bag på hovedet, mens en anden presser sit knæ mod mig,” lyder det fra Noa.

Noas søster Liv, var også med bussen, og hun forsøgte at gribe ind, og få stoppet de tre drenge i deres overfald på hendes bror. På Facebook har hun beskrevet overfaldet, og lagt billeder op af de skader, som Noah fik.

Samtidig fortæller hun, at hun var rystet over, at ingen i bussen greb ind og forsøgte at få det stoppet.