Et stort parti frugter er tilbagekaldt, da der er for mange pesticider.
Lige nu læser andre
Virksomheden Dole Nordic tilbagekalder tirsdag et parti klementiner. Årsagen skal findes i, at klementinerne indeholder et for højt niveau af pesticidet dimethoat, skriver B.T.
Dimethoat bruges med henblik på at bekæmpe insekter og skadedyr i frugten.
»Indholdet af dimethoat medfører, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes,« som det lyder fra Fødevarestyrelsen, der derudover har en helt klar opfordring, hvis man har spist klementinerne:
»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.«
Klementinerne er solgt i Lidl-butikker over hele landet i kasser, hvor der er 2,3 kilo, og stammer fra Marokko.
Det såkaldte Ean-nummer er: 3760024653626.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man leverer klementinerne tilbage til butikken, hvor de er købt. Alternativt kan man kassere dem.